Afskaf kongehuset

Lørdag den 14. Januar 2012 fejrede dronning Margrethe sit 40-års jubilæum som regent, og det markeres igennem en række officielle arrangementer der strækker sig over tre dage, fra den 13. til den 15. Januar. Der vil bl.a. være udstillinger på Frederiksborg slot, Amalienborg museet og Arken samt andre begivenheder. Det hele starter fredag den 13. Januar , med en reception for dronningen på Christiansborg. Der vil være underholdning for de royale i Rådhushallen, der vil være en fest forestilling i Danmarks radios koncerthus.
På tredje dagen slutter det hele med en gallataffel på Christiansborg slot.
Dette jubilæum kommer til at koste en god portion penge, som vi skatteydere kommer til at betale, det er ikke just noget nyt for os, da vi som skatteydere betaler for at de royale de kan leve, og de er bestemt ikke billige i drift. Små 400 millioner kroner koster de kongelige ca. om året, og hvem betaler… det gør vi, de danske skatteydere.
Som anti-royalist, ser jeg gerne kongehuset afskaffet, for der er ingen tvivl om, at kongehuset koster mere end det tjener hjem til Danmark. Hvorfor egentlig have en dronning, når hun reelt set ingen magt har? Afskaf kongehuset, og spar de 400 millioner, der bl.a kunne bruges på forbedringer af danske skoler, kræft operationer etc.
Nu er der så mange der vil sige, at hvis vi afskaffer kongehuset, så skal vi have en præsident og det bliver dyrt. Dette kunne ikke være længere fra sandheden.
Hvis vi afskaffer kongehuset, så fortsætter regeringsformen, bare uden et kongehus. Statsministeren bliver samtidig statschef og det er til samme løn, så ingen ekstra udgift der. Den Irlandske præsident får 16 millioner om året, præsidenten i Østrig 31 millioner, og til sammenligning koster det danske kongehus 400 millioner om året. Så der ligger en kæmpe besparelse og lurer der. Grundloven skelner nemlig ikke mellem en regeringsleder og en statschef. Men lad os nu se lidt nærmere på hvad de kongelige egentlig bruger deres penge på, og hvad det er vi betaler til.
Ser man nærmere på de kongelige, så foruden deres løn, må de gerne drive privat virksomhed f.eks. Vinfarme eller godser. Overskuddet af deres virksomhed, skal de ikke betale skat af, de skal heller ikke betale skat af gaver fra kommuner, firmaer eller staten.
Medlemmer af kongehuset slipper også for at skulle betale moms, både når de køber ind eller når deres virksomhed sælger varer. Der er ingen der har overblik over de royales private formuer, da de ikke skal holde regnskab. Kongehuset koster godt 400 millioner kroner om året, befolkningen har ingen indblik i prisen. Men det har man i Holland, hvor man opdagede at det hollandske kongehus kostede 4 gange så meget som man havde regnet med.
I 2010 modtog dronning Margrethe og hendes familie godt, 95.500.000 kroner i apanage.
Skattefrit naturligvis, når de ikke betaler skat er statens udgift derfor 143 millioner kroner.
Som nævnt tidligere betaler de kongelige heller ikke moms, det koster skatteyderne ca. 6 millioner kroner om året.
Der bruges en ukendt formue på, at godt 76 agenter fra PET (Politiets efterretningstjeneste,) skal beskytte dronningen. Her snakker vi rejser, træning, administration, biler osv. Deres lønninger menes at løbe op i en små 30 millioner kroner.
1. Juni 2010, fik kronprinseparret nøglerne til Frederik Vlll’s Palæ på Amalienborg, som var blevet renoveret for godt 200 millioner kroner.
I forsvaret, skal man hvert år i de kommende år, spare godt 2 milliarder kroner, et krav fra regeringen som er en del af reformpakken 2020, men på de royale spares der ikke så meget som en øre. Her løber de royale udgifter op i en 144 millioner kroner. Udgifterne er til kongeskibet Dannebrog, Gardehusarregimentet, og den del af livgarden der passer på de kongelige.
De royale slotte har også kostet en del at vedligeholde og restaurere.
Fredensborg slot, har på fire år kostet 58 millioner kroner.
Gråsten slot koster hvert år 1.8 millioner kroner.
Sorgenfri slot, har på fire år kostet 35.4 millioner kroner.
Eremitageslottet, har på fire år kostet 1.6 millioner kroner.

Der er heller ingen rammer for, hvad de royale må modtage af gaver, de må modtage alt uden at skulle betale skat af det, dette ville bestemt ikke gælde for en almindelig lønmodtager, her ligger bagatel grænsen på 1000 kroner. Får man som lønmodtager en fødselsdagsgave på 200 kroner, julegave på 800 kroner og andre goder på 600 kroner af sin arbejdsgiver, over et kalenderår, altså i alt 1600 kroner, skal der betales skat af alle 1600 kroner. Her kommer der et lille udpluk, af alle de gaver som de kongelige har modtaget, uden at blive beskattet af det.
Tulip gav natmaden til Joachim og Maries bryllup i 08.
Gustavsberg gav Joachim og Marie et komplet badeværelse med guldvandhaner og monogrammer til Schakenborg i bryllupsgave.
Bryggeriet Harboe har betalt kronprinsens tre både.
Mærsk Møller er en af kongehusets faste betalende støtter. Mærsk betalte 20 millioner kroner for opførelsen af Amaliehaven ved Amalienborg.
Toms sørger for gratis slik, chokolade og andre lækkerier til Amalienborg.
Frederik og Mary får gratis kildevand af Spa kildevand.
Barnevognsfirmaet Odder forærede kronprinseparret to barnevogne, til 8000 kroner stykket.
Lego udlånte privatfly og skihytte i Schweiz til Frederiks polterabend i 04.
Selv bilproducenterne står i kø, for at forære biler til de kongelige. Frederik fik en landcruiser 3.0 fra Toyota, en SAAB cabriolet, et par Mitsubisher og en KIA i bryllupsgave. I alt modtog de 1.800 gaver i forbindelse med deres bryllup.
Dette var bare et lille udpluk, og det bliver bare ved og ved.

Prins Joachim modtager hvert år 1.7 millioner kroner i landbrugsstøtte fra EU. Han betaler ingen skat af indkomsten fra driften af Schakenborg.
Selv tidligere royale lever godt, efter at Alexandre blev skilt fra Joachim, fik hun en kæmpe villa på 400 kvm. i Hellerup. Hun fik desuden forærende en Audi A4 og en Citroen C8, biler til en værdi af 800,000 kroner. Efter skilsmissen kom hun på finansloven med en skattefri årsløn på godt 2 millioner kroner. Siden skilsmissen er Alexandre igen blevet gift, hun har mistet sin prinsessetitel, men ikke årslønnen på små 2 millioner kroner, som hun godt nok skal betale skat af, samt ejendomsskat på villaen i Hellerup. Når alt er betalt, har hun en 50.000 kroner om måneden.
Konklusion:
Kongehuset er ikke andet end en stor udgift, der løber op i en 400 millioner kroner om året. Penge som med andre ord, smides lige ud af vinduet, de bliver ikke brugt på noget fornuftigt. Afskaf kongehuset og brug pengene på mere fornuftige ting. Der er mange steder hvor tingene halter i det danske samfund, hvor pengene kunne gøre mere gavn. Det kunne være forbedringer at danske skoler, opretning af et dyrepoliti, økologisk landbrug og mange andre ting. Ting der er brug for, ting der er langt mere fornuftige og brugbare end det danske kongehus.