Den oversete kriminalstatistik

1

2

3

Folk der interesserer sig for problematikken omkring indvandringen fra den såkaldte “3. verden”, vil formentlig på et tidspunkt have læst eller hørt noget om indvandrernes kriminalitet. Hvis man som dansker ønsker at tage stilling til om vi vil have et vist antal indvandrere i vort land, er det naturligvis nærliggende at beskæftige sig med om disse indvandrere nu også gavner landet. Man kan her overveje om 3. verdens-indvandrerne bidrager til samfundsøkonomien eller om de snarere er en belastning for denne, om indvandrene er mere kriminelle end os danskere, om de på sigt kan overtage landet ved simpelthen at formere sig tilpas meget og om de i kraft af deres kulturelle normer trækker samfundsudviklingen i en negativ retning.

I denne artikel vil jeg beskæftige mig med indvandrere og deres efterkommeres kriminalitet og specielt med, at mange af de offentliggjorte statistiker ikke giver et retvisende billede af de fremmedes kriminalitet. I massemedierne kan man af og til læse artikler hvori det f. eks. hævdes at mandlige indvandrere begår 1,33 gange mere kriminalitet end befolkningen som helhed, når der vel at mærke er “korrigeret” for økonomiske og sociale forhold1. I den netop nævnte artikel hævdes det også at efterkommere af ikke vestlige indvandrere er 2,17 gange mere kriminelle end befolkningen som helhed. Det interessante er så, om en sådan statistik giver et retvisende eller et misvisende billede af indvandrenes kriminalitet. Medieartikler som den netop nævnte baserer sig ofte på analyser som bliver offentliggjort af Danmarks Statistik. Det er nu nærliggende at undersøge hvordan Danmarks Statistiks analyser bliver produceret.

Graferne vi viser øverst i artiklen viser utilslørede tal for henholdsvis indvandreres, “efterkommeres” og “danskeres” kriminalitet. Når jeg skriver “efterkommere” og “danskere” i gåseøjne skyldes det at der selv i denne relativt ærlige statistik er anvendt begrebsdefinitioner som i høj grad afviger fra almindelige danskeres forståelse af ordene. Det vil jeg vende tilbage til. Graferne afspejler resultater fra en undersøgelse som Justitsministeriets Forskningsenhed foretog i 2005. Nu kunne det så være nærliggende at finde ud af hvorfor ovenstående statistik viser at indvandrere omtrent dobbelt så ofte blev sigtet for kriminalitet som danskere og at efterkommere blev sigtet for kriminalitet omtrent 5 gange oftere end danskere, mens Danmarks Statistiks kriminalitetsstatistik viser meget lavere tal.

Indledningsvis er det vigtigt at fastslå at den ene opgørelse vedrører sigtelser i 2004 og den anden domfældelser i 2008 og at tallene således naturligvis ikke er umiddelbart sammenlignelige. Imidlertid viser en opgørelse fra Danmarks Statistik2 en stigende tendens i indvandreres og efterkommeres kriminalitet fra år 2000 til år 2008 og således burde tallene for 2004 ikke være højere medmindre overproportionalt mange sigtelser af indvandrere og efterkommere ikke fører til domfældelser. Forskellene kan imidlertid få en til at se lidt nærmere på Danmarks Statistiks metoder til udarbejdelse af kriminalstatistikker. Der er forhold ved metoderne der gør at der efter min opfattelse tegnes et misvisende billede af den egentlige kriminalitet blandt indvandrere og deres efterkommere. Det drejer sig om følgende to forhold:

“Efterkommer” betyder ikke “efterkommer” hos Danmarks Statistik

Ordet “efterkommer” er veldefineret i det danske sprog og det betyder en person som nedstammer i lige linie fra en anden person, f.eks. er en person altid sin oldefars efterkommer. Hos Danmarks Statistik betyder “efterkommer” imidlertid populært sagt “børn”, således at en indvandrers børnebørn ikke regnes som en indvandrers efterkommere, men som “personer af dansk oprindelse”. Ahmeds børnebørn er således “personer af dansk oprindelse” i de officielle statistikker. Danmarks Statistiks definitioner kan ses her:

“Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

Personer med dansk oprindelse er personer – uanset fødested – der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.”

Følgelig klassificeres en masse personer som almindelige danskere vil opfatte som efterkommere af indvandrere meget misvisende som “personer af dansk oprindelse” i de officielle statistiker med det resultat at deres eventuelle kriminalitet tælles med som danskeres kriminalitet.

“Korrektion” for social baggrund

At “korrigere” eller “standardisere” statistikerne efter folks sociale baggrund vil sige at man ser på en teoretisk gruppe af personer med samme sociale, uddannelsesmæssige og indkomstmæssige sammensætning som indvandrenes eller efterkommernes. Derefter finder man ud af hvor meget højere denne teoretiske gruppes kriminalitet er i forhold til resten af befolkningen. Hvis denne gruppes kriminalitet f.eks. er 2,5 gange højere end resten af befolkningens og efterkommernes kriminalitet er 5 gange højere end resten af befolkningens, bliver efterkommernes kriminalitet, når der er “korrigeret” for social baggrund, 5/2,5 = 2 gange højere end resten af befolkningens.

At foretage en sådan “korrektion”, nogle hvis måske kalde det for en manipulation, mener jeg ikke er rimeligt da formålet med at offentliggøre en kriminalstatistik jo må være at give befolkningen et indtryk af om gruppen af indvandrere og efterkommere udgør en urimelig stor belastning for samfundet i forhold til andre mennesker. At nogle indvandrere vælger ikke at uddanne sig fordi de hellere vil handle med hælervarer eller narkotika eller at de i kraft af deres biologi ikke er i stand til at tage en uddannelse kan ikke være noget man skal “korrigere” for ved at dividere den egentlige indvandrerkriminalitet med et eller andet tal.

Tæller man forbrydelser eller forbrydere?

Udover disse forhold kan man også se på om hvorvidt man tæller kriminelle eller kriminalitet. Hvis man vil danne sig et retvisende billede af hvilken belastning indvandrere og efterkommere udgør for samfundet, bør man tælle de forbrydelser som de udfører, da samfundsbelastningen afhænger af hvor meget kriminalitet der udføres. Hvis man istedet tæller kriminelle og de kriminelle med indvandrerbaggrund er mere kriminelle end danskere, får man igen et billede der ikke afspejler den egentlige belastning folk med indvandrerbaggrund udgør for samfundet. I Danmarks Statistik’s publikation “Indvandrere i Danmark 2009” tæller man kriminelle.

Konklusion

Beklageligvis må jeg konstatere at de statistikker som Danmarks Statistik offentliggør ikke giver et retvisende billede af indvandrernes og deres efterkommeres kriminalitet i Danmark. Et relativt utilsløret billede finder man i den undersøgelse som Justitsministeriets Forskningsenhed foretog i år 20053. Her kan man blot beklage at 3. og 4. generationsindvandrere, ligesom i Danmarks Statistiks analyser, tælles med som danskere. En “korrektion” for social baggrund har man ikke foretaget her.

Resultatet viser at indvandrere 3 gange så ofte sigtedes for sædelighedsforbrydelser og 3 gange så ofte sigtedes for voldsforbrydelser som danskere. Efterkommere sigtedes dobbelt så ofte for sædelighedsforbrydelser og 9 gange så ofte for vold.

Kilder:
1 http://jp.dk/indland/article1920183.ece
2 http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/13467/indv.pdf
3 http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Forskning_og_dokumentation/sigtelser_2004.pdf