DNF fest på Amager

DNF1

Lørdag den 1. juni holdt Danmarks Nationale Front fest på Amager. Festen startede ved 18-tiden og talte ud over DNF-medlemmer også besøgende fra Sverige og Tyskland. Ud over kendte ansigter, mødte vi også flere nye medlemmer. Efter at folk havde haft mulighed for at købe diverse våde varer i baren og at drøfte verdenssituationen med hinanden, gik vi til bords klokken 19.

Hvad der er sket siden sidst
Et medlem af ledelsesgruppen talte om hvad der er sket indenfor Danmarks Nationale Front siden den sidste fest i marts. Der blev blandt andet talt om den aktivisme der er blevet udført, både i København og i Nordsjælland, og om at der er kommet et nyt flyveblad og nye klistermærker. Der blev talt om at det er vigtigt at folk er aktive og at man aftaler med venner og bekendte at lave aktivisme fra tid til anden.

Desuden blev det nævnt at vi deltog i anti-moské demonstrationen på Rådhuspladsen sidste weekend med 15 mand. Cirka 650 personer, som ikke er relateret til DNF, havde meddelt på facebook at de ville deltage i demonstrationen, men da vi ankom til Rådhuspladsen stod der kun få mennesker derinde. Vi var den største gruppe og vi er i dag meget tilfredse med at vi markerede vores modstand mod moskéer den dag, ligesom vi havde lejlighed til at markere vores holdninger overfor diverse pro-muslimske grupper.

Der blev talt om at vi på hjemmesiden typisk offentliggør en ny artikel med relevant information om ugen, om at der er kommet en facebook-gruppe som over 200 personer nu synes godt om ligesom vores første medlemsblad blev præsenteret.

DNF’ere har desuden været til national koncert i Ukraine, ligesom der er planlagt nye udflugter til nationale begivenheder. Det blev nævnt at vi siden sidst er blevet interviewet af diverse medier og af en gruppe studerende. Til sidst blev der talt om hvilke planer der er for DNF i de nærmeste måneder.

Middag og fest
Efter talen blev maden serveret, menuen stod på stegt flæsk med hvide kartofler, kartoffelmos og persillesovs. Maden smagte rigtig godt og de nationale tog godt for sig af retterne.

Efter middagen blev der spillet national musik fra anlægget, baren var åben og man kunne købe bøger, klistermærker og andre ting ved et salgsbord.

Senere begyndte det nye nationale band, Legion Dänemark, at varme op og koncerten startede ved 21-tiden. Bandet spillede kendte sange på både engelsk, dansk og tysk og deres optræden var en rigtig god del af festen. Senere på aftenen var der optræden hvor deltagere spillede på akustisk guitar og sang kendte nationale sange.

Henad midnat begyndte folk at gå videre i byen eller at tage hjem efter en meget vellykket fest.
DNF 2

DNF3

English version