En fortabt sjæl vender hjem

Efterår 2004: Den dengang 28-årige Thomas Runge Jensen (aka: Arryan-Warrior og Lorten) beslutter sig for at blive en del af det højreradikale miljø i Danmark. Igennem en nu afdød kammerat som arbejdede på Mændenes hjem på Istedgade i København tager han kontakt til Dansk Front. På dette tidspunkt blomstrer Dansk Front og befinder sig i en større vækstperiode. Efter et langt narkomisbrug og en kortere clean-periode vil Jensen lave om på sit liv og finde nogle nye venner.

Vinter 2004: Folk i Dansk Front er mistroiske overfor Thomas, hvorfor han prøver at tage kontakt til nationalister i Stockholm. Sammen med nogle få patrioter fra Nordsjælland tager han til Stockholm for at deltage i årets Salem-manifestation. Denne er det første større nationale arrangement Thomas deltager i.

Foråret 2005: Efter at blive kontaktet af flere svenske aktivister beslutter personerne bag Dansk Front sig for at føle Thomas på tanden. Han bliver kontaktet og besøgt på hjemmeadressen hvorefter han stille og rolig kommer ind i miljøets inderkreds.

Sommer 2005: På grund af personelle omstruktureringer sejler Dansk Fronts sjællandske afdeling. Og Thomas overtager ledelsen sammen med en mere erfaren aktivist. Sammen lykkes det dem at opbygge et fungerende netværk i hovedstadsområdet.

Efterår 2005 – Sommer 2006: Thomas deltager i forskellige demonstrationer og arrangementer. Det er også i denne periode han møder sin nuværende kone, hvilken han kender gennem gamle fælles venner i det københavnske narkomiljø, som han har været en del af i årene før 2004. Det er formentlig også her han begynder at eksperimentere med stoffer igen.

Vinter 2006: Dansk Front er på sit højeste og sender en hel bus med aktivister til Salem-demonstrationen udenfor Stockholm. Også her deltager Thomas og har en ledende rolle i organisationen af turen.

Foråret 2007: Uden advarsel, men højest sandsynlig efter pres fra kærestens side nedlægger Thomas sin ledende rolle i Dansk Front. Han deltager dog stadig som aktivist i demonstrationer og lignende.

Sommer 2007: På trods af mange affærer til kvinder inden- og udenfor det nationale miljø beslutter Thomas sig for at blive katolsk gift med sin kæreste.

Dansk Front bliver nedlagt for at aktivisterne kan fokusere mere på lokale aktiviteter. Dette resulterer i dannelsen af Vederfølner i Århus og Danmarks Nationale Front på Sjælland. Mens Vederfølner er en demokratisk politisk forening, repræsenterer Danmarks Nationale Front den aktive politiske højrefløj på gadeplan og er reelt set Dansk Fronts efterfølger.

Thomas bliver en del af DNF, men deltager aldrig i seriøse aktiviteter. Hans stofmisbrug er vokset igen.

Efterår – vinter 2007: Thomas opfører sig mere og mere underligt, hvilket nok skyldes stofmisbruget. Salem-manifestation bliver den sidste nationale demonstration Jensen deltager i.

Forår 2008: Thomas betragter sig selv stadigvæk som en del af det nationale miljø i Danmark, men i realiteten deltager han ikke til arrangementer længere og forbereder sin tilbagetrækning fra det nationale miljø.

Sommer 2008: Thomas afleverer noget tøj til folkene i Blood & Honour hvilket han har været en del af i ca. et år på dette tidspunkt, for at symbolisere sin tilbagetrækning. Hans stofmisbrug har nået så enorme højder at han efterhånden ikke kan skjule det mere, han kan mærke at der ikke går lang tid indtil hans bygning af løgne krakelerer. Derfor træffer han beslutningen om at trække sig før konsekvenserne bliver for store. En knapt fireårig udflugt i det højreradikale miljø slutter og Thomas Runge Jensen vender hjem til det narkobefængte småkriminelle miljø han altid har været en del af.

Efterår 2008 – sommer 2009: Thomas sviner gamle venner til på hjemmesiden Facebook, i et desperat forsøg på at rense sig selv og komme sin dårlige samvittighed til livs. Selvrensningen topper i en artikel i BT den 26. juli 2009 med titlen “Derfor blev Thomas Nazist”.

Konklusion

I BT den 26. juli 2009 kan man læse at Thomas Runge Jensen har vendt ryggen til nazi- og hooliganmiljøet. Han påstår at have været leder af den ultravoldelige Blood & Honour-organisation i ti år og at have brækket næsen, arme og ben op til flere gange samt at have mistet nogle tænder.

Hertil kan der siges at han i de år han har været en del af miljøet kun har haft brækket benet en gang og det var i forbindelse med en koncert i Frankrig. Udover det er han aldrig kommet til skade. Han har heller aldrig nogensinde deltaget i slåskampe i forbindelse med foldbold eller været en aktiv del af hooliganmiljøet.

Taget i betragtning at manden har været aktiv i miljøet i knapt fire år og har været en del af B&H i omkring et år, kan man undre sig over hvordan han kunne nå at være leder i ti år.

Han fortæller også at han er udlært tømrer og bager, sandheden er dog at han aldrig blev færdig med en uddannelse og i dag modtager kontanthjælp. Derfor virker det også mærkelig at han har råd til et luksuriøst liv med store biler, de nyeste fladskærme og ikke mindst masser af stoffer.

I det hele taget er der mange ting i artiklen man kan undre sig over, men derfor var det nu alligevel meget god underholdning til morgenkaffen.

Og dem der ved hvem journalisten Kenan Seeberg er, vil nok heller ikke være i tvivl om hvad for en slags journalistik vi har med at gøre.

At Thomas Runge Jensen valgte at forlade miljøet, var en af de bedste ting der er sket for højrefløjen i lang tid. Om det også var godt for ham, står for hans egen regning.