Et nyt parti ser dagens lys

Partiet Danmarks Muslimer er netop blevet godkendt af indenrigs- og socialministeriets valgnævn. Deres mission bliver – ifølge deres Facebook-gruppe – “at sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse i dansk politik” og “at skabe en tydelig, reel og samlet opposition der evner at vinde næste valg”.

Danmarks Muslimers Facebook-gruppe

»Samfundet er præget af, at muslimer ikke må vise sig som gruppering, men vi bliver den ene gang efter den anden skilt ud som en gruppering. Derfor kan vi lige så godt stå sammen som gruppe og arbejde på nogle positive tiltag i det danske samfund«, fortæller stifteren af Danmarks Muslimer, Ras Anbessa.

Han påstår samtidig at Danmarks Muslimer er tilhængere af den demokratiske proces, hvilket der dog er lidt uenighed om på deres Facebook-gruppe. I debatten “Islam og demokrati” bliver der bl.a. skrevet at »Islam og demokrati er uforenelige«.

Anbessa er også tidligere medlem af foreningen Sorte Får. En forening der beskriver sig selv som »et venstreorienteret netværk mod racisme, ulighed, forskelsbehandling og diskrimination«. Og mener at Danmark føre en »racistisk asyl- og udlændingepolitik« samt at Dansk Flygtningehjælp er med til »at opretholde et racistisk system og politik« grundet deres arbejde med Sandholmlejeren. Sorte Får deltog også i aktion Luk Lejren tilbage i 2008.

Lektor i statskundskab Kasper Møller Hansen fortæller til Ritzau at »navnet signalerer til mig, at det religiøse betyder relativt meget. Og selv om partiet erklærer, at det vil samarbejde med de øvrige partier og er for alle borgere, så er den gruppe, det umiddelbart appellerer til, muslimer«, hvilket vel ikke kan overraske nogen.

Han spår samtidig ikke partiet en særlig stor fremtid, da han mener at de vil få svært ved at skaffe de ca. 20.000 stemmer det kræver at opstille.

Danmarks Nationale Front er dog ikke helt enige med Møller Hansen. Der er et godt stykke over 200.000 muslimer i Danmark, hvilket vil sige at blot 10% skal komme med en underskrift. Og så er der også alle de ikke-muslimer, der af medlidenhed eller skyldfølelse, ønsker at støtte op om et sådannes parti.