Fra nationalstat til implementalstat

Den 12. januar 2011 blev endnu en milepæl for den danske nation. På denne dag blev L.A fra vor rækker anholdt og fængslet i forbindelse med en koordineret aktion fra PET og ordensmagten. Med fuld medie bevågenhed og politiserede undertoner blev DNF aktivisten udstillet af visse dele af pressen og varetægtsfængslet først for to uger, siden to mere af hensyn til efterforskningen vedrørende overtrædelse af straffelovens §192 a. Årsag! Udefinerbare kemikalier på plast flaske som forsvarets eksperter efter 14 dage, sikkert hårdtarbejdende, stadig undersøger for Ajax ´s anvendelighed som eksplosiv stof. Forsvaret er som bekendt normalt ikke længe om, at klarlægge simple analyser på disse områder, hvilket i sig selv bør vægge undren og lede tankerne i retning af anklagemyndighedens higen og søgen efter en vinkling, der kan holde i retten. Denne fremgangsmåde er hverken ny eller gunstig når dramatikken er udspillet og faktum tilbageværende.

Den storstilede aktion og sensationel prægede behandling fra  pressens side antyder, at endnu en politiseret anholdelse, sikkert med overhængende ordre om, at gribe til varetægt uagtet faktiske fund og begrundelser. Tiltag, som bestemt er kommet for at blive, virker ironisk nok ikke her i landet og er dissideret kontraproduktive i frie folks bevidsthed.

Derfor  har en række selvstændige initiativer fra nationale og fædrelands kærlige borgere trodset de ringe kår for ytringsmulighed som er gældende for nationale og iværksat adskillige tiltag for, at vise deres utilfredshed.

Der er foretaget demonstrationer og modtaget støtte erklæringer fra ind og udland af politiske allierede, opsat budskaber om ”Frihed for nationalister” i adskillige politikredse, domstole og ved efterretningstjenesten. Afleveret ”farlige” kemikalier i form af Ajax vinduesrens til politiet for at imødegå yderligere overgreb på medlemmer.

Politi

DNF og danske patrioter har ikke andet end hovedrysten og træk på skuldren tilovers overfor disse latterlige forsøg på, at skabe præcedens for en retspraksis, der er danskerne uværdig. Vi har ikke til sinde at lade os kue af statens holdningsløse flokdyr.
Vi husker en ikke så fjern fortid, hvor terrorister blev frihedskæmpere og mange af statens lakajer folkeforrædere. Derfor vil vi ikke lade disse handlinger stå uimodsagte og ej heller frygte flere grundløse sigtelser, som bedst kan karakteriseres som ulovlige ordre. Ligesom soldater har ansvaret for at vurdere legaliteten af ordre inden udførelsen, må samme ansvar gælde for politi og andre embedsmænd. Når politiske ordre skal udføres må den enkelte embedsmand, i tider som disse, holdes ansvarlige for sin medvirken og sit kommende eftermæle, som enten lakaj eller statsmand.

At vi på den nationale fløj ustandseligt skal lægge ryg og frihed til stadfæstelsen af de dansk fjendtlige retningslinjer og agere rambuk for totalitarismens tilbagevenden, er uhørt og uacceptabelt og vil kun bevirke et yderligere sammenhold og en forøget en modstandsvilje samt en endegyldig resistens overfor implementeringen af den multikulturelle utopi.

Vi kræver frihed til og for nationalister!