Hjælpeorganisationer

Vil man have et Danmark for danskerne, må man også gøre sig klart, hvilke hindringer der er på vejen. DNF vil i en artikelserie med arbejdstitlen: Et Danmark for hvem? sætte fokus på de kræfter som aktivt modarbejder dette mål. Denne artikel tager udgangspunkt i de såkaldte humanitære hjælpeorganisationer.
Velgørenhed er en indbringende forretning, og hjælpeorganisationerne er mange. De to største organisationer, som lever af at hjælpe flygtninge og asylansøgere til Danmark, er Dansk Flygtningehjælp (DFH) og Mellemfolkeligt Samvirke (MS). Af de mere eller mindre uofficielle kan nævnes Flygtninge Under Jorden, det AFA relaterede Intet Menneske er Illegalt, Støttekredsen for Flygtninge i Fare, Initiativet til støtte for afviste irakiske asylansøgere, Asylret og andre. Fællesnævneren for alle disse organisationer og små initiativer er landsskadelig virksomhed. Baggrunden herfor er forskellig. DFH og MS vil tjene penge, mens smågrupperne er en blanding af naivister, der optræder som nyttige idioter og nikkedukker, og af marxister, der har som mål at destabilisere samfundet.

Det er kun rimeligt at der bliver set kritisk på indvandringsekstremisterne og deres arbejde. De er blandt mange andre ting ansvarlige for, at asylansøgere reelt har ubegrænset ankemulighed ved afslag om asyl. Organisationen, Flygtninge Under Jorden, som virker ved kriminalitet, har tilladelse til offentligt at samle penge ind, og gennem en årrække har de modtaget støtte fra tipsmidlerne. Dansk Folke parti har forsøgt at få nedlagt forbud mod deres arbejde men hidtil uden held.

De eneste, der nyder godt af disse organisationer, er organisationerne selv. Tag eksempelvis MS og Læger uden Grænser. De hjælper ikke andre end dem selv, ved at reducere dødsfald af børn og voksne i Afrika, selvom kontinentet ikke er i stand til at brødføde dets egen befolkning. Det er ganske tydeligt, at man griber tingene forkert an. Det viser årtiers forfejlet hjælpearbejde. Det man bevidst eller ubevidst gør, er at skabe en massiv folkevandring til Vesteuropa, så DFH og MS har noget at tjene penge på. Kort sagt holder de godhedsindustriens hjul igang for at sikre deres egen eksistensberettigelse og fede levebrød.

Dansk Flygtningehjælp er én af de helt store syndere i Danmark. Integrationschef Gerhard Korbo var foreksempel i Uganda i 2007, hvor Udlændingeservice og DFH havde fået bragt 112 flygtninge til hovedstaden Kampala, for at holde foredrag om rettigheder og pligter i Danmark. Meningen med denne seance var at give dem et nyt liv i Danmark, ”hvis alt går godt!” Det gør i det store hele ingen forskel at sende 112 individer til Danmark i forhold til de millioner, som bliver ladt tilbage. Hele dette flygtningevanvid giver slet ingen mening. Der er milliarder af mennesker, som er nødlidende i en eller anden forstand, så hvis man endelig vil gøre en indsats for at hjælpe dem, nytter det ikke noget at hente nogle millioner til Vesteuropa. Det løser ikke problemerne i de flygtningeproducerende lande. Det eneste rigtige at gøre er, at få disse lande til at hjælpe sig selv.

Alle Vesteuropæiske lande bør snarest påbegynde et repatrieringsprogram af kulturfremmede. Det vil sige, at man sender de kulturfremmede tilbage, hvor de eller deres forældre oprindeligt kommer fra, så de kan bruge deres i Vesteuropa erhvervede uddannelse til at gøres deres egne hjemlande udholdelige og levedygtige

Dette burde være muligt. I 1996 og -97 vedtog enkelte tyske delstater en lov om ”frivillig tvang” overfor de bosniske flygtninge, hvis hjemstavn efterhånden var blevet sikker at leve i. Efter at en tidsfrist for frivillig tilbagerejse med økonomisk støtte var overskredet, ville de resterende af disse bosniere blive tvunget hjem.