Hvorfor?

Hvad er det vi kæmper for, hvad går det hele dybest set ud på? Det vil jeg forsøge at give nogle svar på i denne artikel. Når alt kommer til alt kæmper vi for vores folks overlevelse, og den jord vi har fået overdraget af vores forfædre. Om det så drejer sig om Danmark, Sverige, Norge, Tyskland eller Ukraine og Rusland, så er der gennem tiderne blevet arbejdet og kæmpet for hver eneste centimeter, og nu er det så os der forvalter denne arv. Man kan sige at alle vores forfædres bedrifter, hårde arbejde, kamp og evner, nu er akkumuleret i os, og det er vi ved at tabe på gulvet hvis fortalerne for multikultur og multietnicitet får deres vilje.

Hvorfor skal vores folk, eller for den sags skyld et hvilket som helst andet folk så bevares eller overleve? Det skal de fordi, alle folkeslag burde have ret til at udleve deres fulde potentiale. Alt liv, fra mennesket til den simpleste organisme, vil altid bevæge sig mod højere stadier af bevidsthed og kunnen. Dette er en naturlov, at liv altid vil følge en fremadrettet vej, hvilket Livsrunen Algiz også er et symbol på. Vore dages ideer om multikultur og multietnicitet, er det stik modsatte af hvad man bilder folket ind. Disse begreber har intet med mangfoldighed at gøre, de er enden på al mangfoldighed og diversitet. Det er ganske enkelt naturstridigt. I naturen lever alle arter og racer sammen men adskilt, og der hersker en evig kamp om territorier som kan brødføde ens egen art. Dette gælder selvfølgelig også mennesket. Man anerkender i almindelighed racernes forskellighed hos alle andre dyr end mennesket. Det påstås at vi alle er født med samme evner og kunnen, lige meget hvor på kloden vi er født, fysiologisk såvel som psykologisk. Medicinalindustrien har dog for længe siden erkendt at det ikke forholder sig sådan. Man kan tage den amerikanske medicinalindustri som eksempel. Hvis afroamerikanere responderer bedre på en given type medicin end hvide amerikanere, så sørges der for, at der i testgruppen er overvægt af afroamerikanere, så bliver denne medicin hurtigere godkendt til salg. Hvad angår det psykologiske vil jeg referere til bøgerne The Bell Curve af Richard J. Herrnstein og Charles Murray samt John Philippe Rushton’s Race, Evolution and Behavior. Jeg vil påstå, at det multietniske samfund er en form for langsomt folkemord og den virkelige mangfoldigheds endeligt.

Det er da også kun her i det oplyste og frie Vesten, at man finder udbredelse for disse ideer om multikultur og multietniske samfund. Hvem er det så som slår på tromme for disse ideer? Det er massemedierne og vores såkaldte folkevalgte politikere. Med massemedier menes der filmindustrien (hovedsagligt Hollywood), TV og nyhedsmedier. Der er også andre i spil, men disse er de tre store syndere. Befolkningerne i Vesten er i de sidst tres år blevet bombarderet med negativ propaganda, som skal få os til at føle skyld over bare det at være hvide europæere, at nationalisme er ens betydende med jødeudryddelse, at vi opfandt slaveriet og meget andet. Alt sammen for at få os til at føle skyld over at eksistere. For eksempel eksisterede slaveriet i bedste velgående da europæerne ankom til Afrika. Vi købte faktisk slaver af andre afrikanere, som i forvejen solgte slaver til araberne. Nationalisme har heller intet med jødeudryddelse at gøre.

Skal man gå lidt i dybden med denne propaganda støder man uvægerligt ind i zionistbevægelsen. Det har intet med antisemitisme eller nationalsocialisme at gøre. Det er bare en kendsgerning at zionisterne har en finger med i spillet. Disse har siden slutningen af 1800 tallet opkøbt utallige aviser i USA og Europa. Senere gik man i gang med at opkøbe filmselskaber i Hollywood. I dag er der ikke et eneste filmselskab i Hollywood, af betydning, som ikke er ejet af, eller er under zionistisk kontrol. Som et eksempel kan man nævne Sumner Murray Rothstein. Han er bestemt ikke den eneste, men et godt eksempel. Hans familie ejer eller kontrollerer MTV Networks, VH1, CBS Corporation, DreamWorks, Paramount Pictures, Blockbuster Entertainment og mange andre selskaber. Jeg vil påstå at der ikke kommer meget ud af eksempelvis MTV som er godt for os som et folk. Det underlæggende tema er folkeblanding og seksualisering af børn i 10-12 års alderen.

Af dagblade og tidsskrifter kan man nævne Washington Post, New York Times, Newsweek, Time magazine og en lang liste af europæiske. Her hjemme kan man fremhæve Politiken som alle dage har været kontrolleret af zionister. Det er selvfølgelig ikke kun de zionistisk ejede medier som er aktive deltagere i denne propaganda. Langt størstedelen af de kommercielle medier promoverer samme synspunkter, mere eller mindre frivilligt. Hele kernen i denne negative politisk ”korrekte” propaganda er, at træder man udenfor den afstukne sti så bliver man kaldt de værste ting, og det kan et kommercielt medie ikke klare rent økonomisk. Denne artikel vil utvivlsomt også blive kaldt det ene og det andet, selvom den intet har med antisemitisme eller nationalsocialisme at gøre, det er bare realiteterne jeg har beskrevet.

Metoderne der benyttes til at føre denne propagandakrig kan vel bedst beskrives af Edward L. Bernays, nevø til Sigmund Freud, også kaldet the farther of spin: “Hvis vi forstår gruppe-tænkningens mekanismer og motiver, er det så ikke muligt at kontrollere og styre masserne efter vor vilje, uden at de ved noget om det? Den nylige praksis med propaganda har bevist at det er muligt, i det mindste indtil et vis punkt og indenfor visse grænser.”

“Den bevidste og intelligente manipulation af massernes indgroede vaner og meninger er et vigtigt element i det demokratiske samfund. De som manipulerer denne usete samfundsmekanisme repræsenterer en usynlig regering, som er den sande hersker i vort land. … Vi bliver styret, vores hjerner æltes, vores smag formes, vores ideer påvirkes, hovedsagelig af folk vi aldrig har hørt om. Dette er et logisk resultat af den måde vort demokratiske samfund er organiseret. Store mængder af mennesker må samarbejde på denne måde, hvis de skal bo sammen som et godt fungerende samfund. … I næsten alle aspekter af vort daglige liv, det være sig i politik eller business, i vores social omgang eller i vores etiske tænkning, domineres vi af et relativt lille antal personer … som forstår de mentale processer og sociale mønstre hos masserne. Det er de som trækker i snorene som kontrollerer den offentlige opinion.”

Afskrift af Edward L. Bernays’ bog Propaganda fra 1928.

Denne politisk korrekte propaganda er særdeles effektiv. Så effektiv at jeg sidder her og overvejer hvad jeg kan tillade mig at videreformidle af fakta, ikke egne tanker og meninger, men kendsgerninger. Er man kritisk i forhold til zionisterne, bliver man meget hurtigt stemplet som antisemit, selvom man har ret. Så hvad er det der skal gøres? En af de kampe der skal kæmpes er mod hele denne mediestyrede propaganda. Det er en stor mundfuld, men en af de ting som arbejder for os er at vi har ret og det er de fleste inderst inde godt klar over. Jeg har selv erfaret, mange gange, at har man folk på enmandshånd og de ved hvad man står for, så er der ikke mange der bryder sig om hvad der foregår her i landet for tiden. Dette er en af grundene til at propagandaen kører uophørligt. Medier og politikere kører på med integrationsideen for eksempel, selvom denne ide dag efter dag viser sig at være ugennemførlig, bliver man ved.

Så nogle af de ting man kan gøre er, at udbrede sine egne holdninger, få folk til at engagere sig, få folk til at organisere sig i nationale bevægelser eller foreninger, anbefale bøger, få dem til at se oplysende videoer på YouTube om det så skal være. Kort sagt, få folk til at forholde sig kritisk. Dette er en af de kampe der må kæmpes.