Rydningen af Brorsons kirke

At muslimer overhovedet hører til i en kirke er noget af et paradoks, som viser lidt om hvor tossedum dele af den Danske Folkekirke desværre er. Men heldigvis fik opholdet en ende, idet vi via medierne nu kan konstatere at bygningen blev ryddet for kirkebesættere takket være en fornuftig indsats fra ordensmagten, synd det ikke kunne være sket lidt før. Den yderste venstrefløj og andre landsforræderiske fremmedvenner havde i den forbindelse korporligt forhindret politiet i at udføre deres arbejde. At de fik deres velfortjente knippelsuppe med peber til, var heldigvis lige så sikkert som amen i kirken.

Spørgsmålet er om kirken er blevet krænket, hertil har Den Danske Forenings formand Tomas Kierstein skrevet følgende: “Menighedsrådet er – i forhold til den aktuelle sag – intet, hverken mere eller mindre, end repræsentanter for ejerne af en bygning. Siden reformationen tilhører enhver m2 i Kongeriget Danmark “Kejserens Rige”. Det hellige er det Evangelium, der prædikes i rummet, og det er kun til stede mellem indgangsbøn og udgangsbøn. Udenfor de tidsrum er Brorsons kirke ikke mere hellig end en kostald eller en jernbanestation.”

Grædekoner og autonome tudefjæser vil nu prøve at skabe sympati for deres påståede “uretfærdighed”, f.eks. gennem demonstrationer forskellige steder i landet. Forhåbentlig får de ikke held til at vende folkestemningen, ifølge en afstemning i BT var hele 85% uenige i at irakerne skulle forblive i landet.

Tilbage er spørgsmålet om de irakere overhovedet bliver sendt hjem, hvilket ikke er så sikkert endda.