Støt boernes kamp i Afrika

Det er tid til at vende blikket og opmærksomheden mod det sydlige Afrika. Hvide europæere bliver myrdet og på mange andre måder forfulgt. Medierne i den vestlige verden beskæftiger sig stort set ikke med dette. Selvfølgelig dukker der engang imellem en enkelt artikel op om, at en hvid farmer eller farmer-familie er blevet myrdet, og det er så det. Tilbage i midthalvfemserne var lidt over 1% af Sydafrikas hvide farmere blevet myrdet. Over 600 ud af omkring 58.000 hvide farmere. Disse mord finder sted den dag i dag og med uformindsket styrke. Havde det været 1% af Europas skolelærere som var blevet myrdet havde det været noget ganske andet, men det er ikke politisk korrekt at tage de hvide farmere i Sydafrika og Rhodesia (Zimbabwe) i forsvar. At knap 400 irakere skal sendes hjem fordi de er her ulovligt og har fået afslag på asyl, det kan i dag få medierne op på mærkerne i ugevis i træk. Det kan folkemordet på europæerne ikke.

Haiti

Dette er et godt eksempel på hvor selvmodsigende politisk korrekthed er. Alle burde være glade for og stolte over det arbejde som de hvide farmere i Afrika udfører, af flere grunde. Det er en kendsgerning, at der er for mange indbyggere i Europa til at kontinentet kan brødføde sig selv. Derfor har vi i Europa brug for at købe fødevarer udefra. Afrika har også store problemer med at brødføde sig selv, på trods af at Afrika har al den landbrugsjord og råmaterialer man kan tænke sig. Problemet er bare, at den sorte afrikaner, modsat den hvide afrikaner, ikke formår eller har forstand på at drive kommercielt landbrug. Dette er Rhodesia et glimrende eksempel på. Før Mugabe tog magten i Rhodesia, med hjælp fra FN, var det de omkring 4.000 hvide farmere som stod for omkring 92% af Rhodesias BNP. Efter Mugabes “jordreformer” er landet gået næsten bankerot. Nu er selvsamme FN ude at skrabe penge sammen i Vesten for at skabe “stabilitet” i Rhodesia. Vi skal altså betale for, at FN har fået slået utallige hvide farmere ihjel og for en fejlslagen politik.
I Sydafrika er den samme proces i gang. Her er bare langt mere at stjæle for de sorte politiske (marxistiske) ledere end i Rhodesia, så det tager lidt længere tid for situationen at blive så slem som i Rhodesia. Et er dog sikkert. Vi kommer til at betale for det.

For at de afrikanske stater ikke skal udvikle sig til en større katastrofe end de i forvejen har, samt en kilde til større indvandring i Europa, må der i Afrika findes en form for ny kolonialisering sted. Vi skal bare ikke begå den fejltagelse som vore forfædre, ved at benytte slavearbejde. Det er roden til alt ondt. Vi skal gøre arbejdet selv. Enten må vi sørge for at Afrika kan “løbe rundt”, eller helt lade Afrika passe sig selv. Det har vist sig, at udelukkende folk af europæisk herkomst, har formået at producere blandt andet fødevarer i tilpas store mængder til bare at komme i nærheden af at forsyne kontinentet. Dette er i høj grad af interesse for Europa, da diverse hjælpeorganisationer har travlt med at reducere børnedødeligheden, uden tanke på at disse skal have noget at spise. Med andre ord så producerer hjælpeorganisationerne ikke andet end flygtninge.

Haiti

For at underbygge påstanden om at den sorte afrikaner ikke kan eller vil få tingene til at fungere i Afrika, kan man fremdrage nogle fakta om Sydafrika, Rhodesia og Haiti. Nu er Haiti som bekendt ikke geografisk placeret i Afrika, men er beboet af hovedsagligt afrikanere.

Sydafrika har siden “befrielsen” fra apartheid udviklet sig til verdens kriminalitetshovedstad. Voldtægt af kvinder og børn er eksploderet og hvide farmere er blevet dræbt i tusindvis. Dette har de vestlige medier været meget tavse omkring.

Rhodesia, det nuværende Zimbabwe, er gået totalt fallit efter Mugabe overtog kontrollen med landet. Næsten alle kommercielle landbrug er forsvundet og inflationen i landet er af astronomisk størrelse, kun over gået af Ungarn i 1946. Inflationen i landet var i 2009 på 79.600.000.000% om måneden. Det tager 24,7 timer for priserne at fordoble sig. I Ungarn tog det 15,6 timer.

Haiti fik endnu engang, muligheden for selvstyre i 1997 efter at FN sammen med 23.000 amerikanske soldater trak sig ud af Haiti. Bill Clinton overlod Haitis skæbne til en tidligere marxist og præst ved navn Jean B. Aristide. Før den franske revolution var Haiti under fransk kontrol og en af den nye verdens mest fremgangsrige kolonier. Haiti har en meget frugtbar jord og meget af den. Efter den franske revolution blev hver eneste europæiske mand, kvinde og barn dræbt af den sorte befolkning. I dag er Haiti sunket tilbage til samme sørgelig standard som ethvert andet centralafrikansk land, og har været det længe. Ikke længe efter jordskælvet i 2010 eksploderede ikke alene berigelseskriminalitet, men også de sædvanlige voldtægter som afrikaneren holder så meget af. I denne kultur kan man sige, at krisesituationer skaber sammenhold.