Vi betaler for invasionen – over 33 mia. kr. om året


Finansministeriet offentliggjorde i april 2017 en rapport hvoraf de offentlige udgifter i år 2014 til den “ikke-vestlige” indvandring fremgår. Ved ikke-vestlig indvandring forstås de personer som indvandrer til Danmark fra andre lande end EU-landene, Schweiz, Liechtenstein, Norge, Island, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, San Marino, Monaco og Vatikanstaten.

Af opgørelsen fremgår det med hvor meget personer med forskellig oprindelse gennemsnitligt bidrager til de offentlige finanser. De i Danmark bosiddende personer er opdelt i fem grupper: Personer med dansk oprindelse, indvandrere fra vestlige lande, disses efterkommere, indvandrere fra ikke-vestlige lande samt deres efterkommere.

Nettobidraget til de offentlige finanser er hvor meget gruppen betaler i skatter og afgifter fratrukket hvad gruppen modtager af tilskud fra samfundet. Af opgørelsen fremgår det at grupperne af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i alt bidragede til de offentlige finanser med – 33 mia. kr. i år 2014. Mens folk med dansk oprindelse bidragede med 56 mia. kr. og personer med vestlig oprindelse bidragede med 4 mia. kr.

Se Tabel 2.1 i Finansministeriets rapport.
Figur 2.4 og figur 2.5 som viser bidragene fra folk fra forskellige oprindelseslande er interessante. Af figur 2.4 fremgår at personer fra Syrien, Somalia, Afghanistan, Libanon og Irak er de allerdyreste for samfundet.

Der er således tale om enorme udgifter der påføres den enkelte dansker for at få horderne af ikke-europæiske indvandrere ind i Danmark. Ikke nok med de problemer disse individer forårsager i dagligdagen, vi betaler også for deres tilstedeværelse.

Er der her tale om at vi danskere bliver udplyndret af et multikulturelt regime som holder sig selv ved magten ved massiv kontrol af nyhedsmedierne hvorved de kan få befolkningen til at stemme på hvad som helst?

Demografiske prognoser viser at vi danskere bliver i mindretal i Danmark i anden halvdel af dette århundrede.

Betaler vi for vores egen udryddelse?

Kilde:
Finansministeriet