Set i lyset af den fortsatte massive masseindvandring fra Mellemøsten, Centralasien og Afrika til Danmark, har DNF valgt at lancere to nye flyveblade (LINK) hvori vi forlanger at asylretten for ikke-europæere i Danmark afskaffes.

Dette initiativ skal ses på baggrund af at

1) Masseindvandringen vil føre til at vi europæere bliver i mindretal i Danmark inden udgangen af dette århundrede,medmindre der indføres drastiske tiltag.

2) Indvandrene og efterkommere fra specielt Mellemøsten udgør en meget stor belastning for samfundet p.g.a. deres meget høje kriminalitet.

3) Der kommer hvert år mere end 3000 asylansøgere til Danmark. Udover disse kommer utallige ikke-europæere som får opholdstilladdelse pga. familiesammenføring, arbejdstilladelser og studietilladdelser.

4) Der er ingen fornuftig grund til at vi i Danmark hvert år skal tage imod 1000′vis af muslimer. Hvis disse personer vil “flygte”, kunne de passende rejse til en af de rige arabiske oliestater hvor de passer bedre ind.

Lørdag den 21. januar 2012, startede DNF’s aktivisme sæson, dette gjorde den i Jylland, nærmere betegnet Holstebro. Selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side, så var humøret blandt aktivisterne højt. Der blev uddelt lidt over 500 løbesedler i folks postkasser.

Søndag den 22. januar 2012 uddelte DNF-aktivister således nogle hundrede flyveblade på Indre Nørrebro og Indre Frederiksberg, ligesom informationmateriale blev opsat. Hensigten med disse aktioner er naturligvis at oplyse vores medborgere om situationens alvor og om det absurde i at man kontinuerligt lukker tusindvis af personer ind i landet som diplomatisk udtrykt må siges at være kulturelt inkompatible.

Januar:
Lars Agerbak bliver den 12. Januar 2011 arresteret af politiet og PET i sit hjem. Politiet finder her nogle små ting, slet ikke så alvorligt som de havde håbet på. Et rimelig dårligt arbejde må man sige, efter som PET angiveligt har overvåget Agerbak igennem længere tid. Agerbak anholdes og han sigtes for overtrædelse af straffelovens § 192a, om tilvirkning af våben eller eksplosiver af særlig grov farlig karakter. Det kan straffes med op til seks års fængsel.
Efter en 3 uger i varetægt, løslades Agerbak.
Torsdag den 27 Januar afholder russiske nationalister en støtte demonstration til ære for Lars Agerbak. Omkring 100 russiske nationalister møder op, for at vise deres sympati med Agerbak, samt at sætte fokus på hans ubegrundede fængsling. Demonstrationen forløb fredelig og bød bla. På taler fra PZRK.

Februar:
Efter langtids hårdt arbejde, åbner DNF Tirsdag den 15 Februar endelig en afdeling i Aalborg. Dette blev fejret, med en god gang aktivisme. I stor stil blev der over hele byen sat klistermærker op. Der blev lavet bannerdrops ved motorvejen, og sat enkelte bannere op forskellige steder. Der skal lyde en stor tak herfra, til de aktivister der igennem hårdt arbejde, har været med til at få en afdeling i Aalborg stablet på benene.
DNF åbner afdeling i Aalborg

Maj:
1. Maj 2010 blev afholdt i Sverige, hvor en delegation fra DNF støttede op om vore Svenske brødre, i en pæn march der talte flere hundrede mand.
I år, valgte de nationale så at holde 1. Maj hjemme i Danmark. Søndag D. 1 Maj 2011, tog en gruppe nationale en tur i fælledparken, til en 1. Maj der forløb uden den store dramatik.
DNF takker alle der valgte at deltage i vore egen nationale kampdag.
Weekenden den 28 og 29 Maj, var DNF inviteret til et 2-dages seminar med titlen: ”Revolt against civilization.”
Seminaret var stablet på benene af Dansk Selskab For Fri Historisk Forskning, og det blev afholdt et sted i Jylland.
Foredragsholderne var blevet udvalgt blandt nogen af verdens mest modige systemkritikere, blandt tilhørerne fandt man en indbudt kreds af personer fra det meste af Nordeuropa, der på hver deres vis har bidraget til forståelsen af de europæiske folk’s situation: politikere, akademikere, forlæggere og politiske aktivister. Danmarks Nationale Front var rigt repræsenteret på seminaret.
Blandt foredragsholderene var: Den indiske idéhistoriker Alexander Jacob, der har modtaget en lang række akademiske hædersbevisninger.
Kevin Macdonald som er kendt for sin triologi om jødisk indflydelse på den vestlige kultur. Hans foredrag var baseret på sin mest kendte bog: ”The cultur of critique.” Macdonald fortalte at jødiske interesser er bestemmende for vestlig politik og kulturel udvikling, og at den virker nedbrydende på begge.Da han var færdig, høstede han et stort stående bifald fra salens lyttere.
Den danske professor i udviklingspsykologi Helmut Nyborg, var også at finde blandt foredragsholderne. Helmut fortalte om forskellen på menneskeracernes intelligens, og at denne forskel har stor betydning for hvordan de indretter deres samfund. Nyborg fortalte også, at danskerne vil blive i mindretal i deres eget land i år 2085.
En mindre kendt foredragsholder, var den kroatisk-amerikanske politolog og diplomat under Balkankrigen , Tomislav Sunic. Sunic er blandt andet vært for sit eget radioprogram :” The Sunic Journal.” Her fortæller han i ugentlige programmer, om sin viden omkring europæisk og amerikansk identitet og selvforståelse.
Danske dr.phil, Christian Lindtner, som er tilknyttet Dansk Selskab For Fri Historisk Forskning, gav én af de mere bemærkelsesværdige forelæsninger om zionistisk propaganda i oldtiden. Seminarets absolut mest fremtrædende og mest kendte foredragsholder, var David Duke. Duke har gennem det meste af siv lit, kæmpet for hvides borgerrettigheder i USA. Duke har en omfattende videoproduktion som kan ses på www.youtube.com
Duke er også forfatter til to bøger: ” My awakening,” og ”Jewish supremacy.”
Læs mere om seminaret og se billeder her:
http://www.danmarksnationalefront.dk/artikler/duke-macdonald-nyborg-sunic-m-fl

Juli:
Denne måned, blev en meget hektisk måned, for ledelsen i DNF. Efter at en tosse ved navn Anderes Breivik, begik nogle modbydelige gerninger.
Det at Anders Breivik kaldte sig selv for national, fik alle til at gå amok, og ikke mindst den danske presse, der drejede rundtosset omkring sig selv for at få en god historie. Fordi en mand i Norge, foretog sig nogle grimme handlinger, så er alle nationale sådan. DNF blev kimet ned af den historie-liderlige danske presse, og DNF’s kontakt mail var mere eller mindre ved at brænde sammen. Medierne stod i kø, for at vide om vi her hjemme var en trussel, og vi før havde hørt om Breivik, og om vi havde modtaget mandens såkaldte manifest. Vi startede med at udsende en pressemeddelelse, på vores hjemmeside, og den blev ligeledes sendt til den danske presse. Pressemeddelelsen kunne de ikke være mere ligeglad med, den blev ikke engang bragt i deres aviser.
Pressemeddelelsen kan læses her:
http://www.danmarksnationalefront.dk/nyheddnf/pressemeddelelse-2
Først tog medierne en gammel historie frem, som ikke just var nogen hemmelighed da den var tilgængelig på vores hjemmeside. Et besøg hos russiske nationalister blev hevet frem, og billeder af et par DNF medlemmer blev hevet frem og placeret på rendestensavisen Ekstra bladet’s forside, side om side med billeder af de omkomne i Breiviks handling. Rigtig følelses porno. Medierne havde deres helt egen dagsorden, nemlig at svine hele den danske højrefløj til, bare for at de kan sælge deres aviser.
Dernæst forsøgte pressen, at hive gamle historier frem, om hvor voldelige medlemmer af den danske højrefløj er. Det eneste de kunne finde, var nogle gamle episoder på et par enkelte medlemmer… slet ikke hvad de havde håbet på. Ligeså stille døde pressens hysteri ud.
I forbindelse med den nationale heksejagt, blev enkelte medlemmer hunget ud med billede og navn. Enkelte folk, sendte hadefulde mails til DNF, hvori de fortalte os hvor klamme vi var, fordi Breivik havde begået en ugerning.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, for salget af DNF merchandise steg helt vildt, og vi oplevede en god tilgang af medlemmer.
I slutningen af Juli, mødtes aktivister fra DNF samt en håndfuld udenlandske kammerater et sted i det mørke Jylland for at afholde sommerfest. Omkring 25 personer, var samlet til det der skulle vise sig af blive en rigtig hyggelig aften/nat. Der var godt med mad og øl, humøret var højt og der blev festet til den lyse morgen. Vejret viste sig fra sin fineste side, og folk sov udenfor i deres medbragte telte. Festen endte med at blive en succes, og allerede nu arbejdes der på en sommerfest til næste år.

December:
Den 9 December 2000 blev den kun 17-årige nationalist Daniel Wretström, dræbt af en bande indvandrere i Stockholm forstaden Salem. Gerningsmændene der bestod af en gruppe på 7, slap med meget milde domme. I 10 år har der årligt været arrangeret demonstrationer til ære for Daniels minde og andre ofre for multikulturen. I år var omfanget af demonstrationen udvidet, og demoen var rykket ind og afholdt i selve Stockholm. Her deltog aktivister fra bla. Danmarks Nationale Front og Danskernes Parti.
I år blev demonstrationen afholdt Lørdag den 10 December, under titlen:
”stop svenskfjendtligheden – til værn for Norden.” Alt i alt var der samlet 600 demonstranter denne dag.
Demonstrationen kunne begynde, og turen gik ind mod den Svenske rigsdagsbygning hvor taler skulle holdes. Undervejs på ruten, blev nationalisterne mødt af forskellige grupper af autonome og andre svenskhadere, som kun havde en ting for øje, nemlig ballade og chikane. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at autonome inderligt hader deres eget land og at de, udøver ballade, hærværk og terror. Det svenske politi stod og så passivt til, mens de sortklædte autonome fik lov til at kaste med alverdens kasteskyts mod de nationale. Her var bla. Tale om flasker, sten og kanonslag.
Til trods for politiets dårlige arbejde, fortsatte de nationale dog ufortrødent.
Efter demonstrationens ophør, tog en ca. 200 nationalister videre til en kammeratskabsaften, hvor der var musikalsk underholdning, taler og mad.
10 år er gået, demonstrationen er fortsat en succés, og denne udvikling skulle meget gerne fortsætte. Vi vil derfor opfordre nye som gamle medlemmer, folk der har været med før, og folk der ikke har været med til denne demo før, at støtte op om denne gode sags tjeneste.
I Rusland, afholdte Lars Agerbak sammen med Russiske nationalister og partiet PZRK en støtte demo for marchen i Stockholm.
Video fra demonstrationen i Stockholm

Hele året igennem, har aktivister fra DNF lavet et stort og godt stykke arbejde, med en masse selvstændig aktivisme. Dette hårde og gode arbejde, kombineret med de tiltag der er i vente for året 2012, giver os en god tro på, at året 2012 bliver et rigtig godt år for den danske højrefløj, og ikke mindst DNF.
Til alle aktivister i det danske land, siger vi hermed, tak for et godt år der er gået, og GODT NYTÅR!

Taget i betragtning af at mange asylansøgere der ankommer til Danmark ikke er flygtet fra krig, men mere et håb om en bedre tilværelse, kan det virke skræmmende at regeringen vil foretage dette politiske stunt. Samtidig taler den nye regering ikke om andet end flere arbejdspladser til danskerne og dette kan på ingen måde lade sig gøre, hvis flere tusinder uintelligente asylansøgere skal ud i det danske samfund. Der vil i øvrigt komme lempelser på kontrol- og overvågningsbestemmelser, familiesammenføring, den kriminelle lavalder og grænsekontrollen vil blive fjernet, selvom den egentlig ikke har været aktiv.

Der er ingen der kan kalde disse forslag kærlighed til sit land, men mere konstruktiv ødelæggelse af det. At den nye regering får deres forslag ud i virkeligheden, er der ingen tvivl om. De næste knap 4 år vil Danmarks regering gå hånd i hånd med den Europæiske Union (EU), og sørge for at vores fædreland vil blive ødelagt dag for dag.

Alle spillede efter at vinde årets Pokal og der var også priser til 2. og 3. pladsen. Efter et udfordrende spil blev vinderen dog OC som også vandt turneringen i 2010.

Efter turneringen gik medlemmerne fra DNF i restauranten, hvor en herlig middag blev indtaget. Igennem hele aftenen var humøret højt og vi afsluttede på den nærliggende bar.

Danmarks Nationale Fronts afdeling i Nordsjælland takker alle deltager for en god aften.

Dette skal ses som en endelig og samlet redegørelse for DNF’s udenlandske relationer, herunder det korte samarbejde med Slavisk Union (herefter SU).

Før vildsvinejagten

I foråret 2010 besluttede en kreds af DNF folk at det var på tide at prøve noget helt nyt. Vi ville etablere et internationalt netværk. Vi havde allerede kontakter i bla. Sverige og Tyskland, så valget faldt på Rusland. Men hvorfor i det hele taget have udenlandske relationer når man er en Dansk Nationalistisk gruppering? For det første er kampen for vores fædrelande, folk og retten til selvbestemmelse ikke alene begrænset til Danmark. Det er bogstaveligt talt alle hvide Europæiske lande, som i de sidste tres år er blevet tvunget til at deltage i et på forhånd dødsdømt multikulturelt eksperiment. Man forsøger ikke at blande kulturer og entiske grupper i Zimbabwe, Afghanistan eller Kina. Intet multikulturelt samfund har nogensinde vist sig levedygtigt. Derfor er det vigtigt at danne en fælles front. Med dette menes der at udveksle erfaringer med ligesindede fra andre lande, som igen kan videreformidles til de Europæiske landes befolkninger. Gennem et internationalt netværk kan man også gøre brug af hinandens efaringer med aktionsformer, oplysningskampagner, finansiering og meget andet. At tro vi kan udrette noget ved bare at fokusere på Danmark er naivt.

Hvorfor Rusland? Rusland, Skandinavien og Nordeuropa har en lang fælles historie, som går længere tilbage end vores tidsregning. Dette blev der sat en stopper for ved Oktober revolutionen i 1917. I dag har vi stort set glemt det faktum at det vestlige Rusland fra før vores tidsregning har været en del af Europa. Genetisk ligner hvide Russere også Europæere langt mere end eksempelvis Slaviske folk. Dette er påvist gennem Haplo group forskning. En genetablering af de Nordeuropæiske og Russiske relationer vil være gavnligt for begge parter. Set i en mere nutidig optik er det Russiske Nationale miljø meget stærkt, og her menes ikke de drab på immigranter som Vestlige medier ynder at fremhæve. Ruslands Nationalister er meget andet end dette, hvilket vi da også har fundet ud af.
Så vi begyndte at lede på nettet efter Russiske højreradikale grupper. Underligt nok var der ikke mange at finde, ud over SU. Vi tog kontakt til SU, og aftalte at besøge dem April 2010.

Første tur til Rusland

DNF delegationen mødte en enkelt repræsentant fra SU som kørte dem til deres hotel. Denne repræsentant var meget hjælpsom under hele opholdet og DNF’erne så da også langt mere til ham end til Demushkin. DNF havde tre møder med Demushkin i de ni dage opholdet varede. Vi mødte mindre end ti medlemmer fra SU under hele opholdet. DNF havde ikke kontakt til andre Nationale under dette ophold. Ingen skydevåben, jagt eller noget der minder om det. SU repræsentanten kørte os til lufthavnen, og da han havde været os mere end bare almindeligt hjælpsom lovede vi ham at sende nogle gaver fra Danmark, eller medbringe dem næste gang vi tog til Rusland. Denne person var en ivrig jæger.

En SU repræsentant kommer til Danmark

Juni 2010 kommer en repræsentant fra SU til Danmark sammen med en tolk. Det viser sig at hverken repræsentanten eller tolken er medlemmer af SU. Vi tager sammen til solhversfest i Tyskland hos Manfred Roeder. DNF mødtes med andre Russere i Kiel, som også skulle besøge Manfred. Det er på denne tur at det begynder at gå op for DNF at SU og Demushkin ikke er særligt populære i Rusland blandt Nationale. Hverken repræsentant eller tolk udtaler sig direkte kritisk om SU, men det kan mærkes at de ikke er synderligt begejstrede for SU. Lars Agerbak forsøger flere gange at finde ud af hvad som lå til grund for denne skepsis, men uden held. Det er efter hjemkomsten fra Tyskland, perioden mellem første og andet besøg, at DNF finder ud af at SU nok ikke er den bedste samarbejdspartner man kunne finde.
Det var blandt andet på Nettet hvor vi kommunikerede med andre Nationale udenfor SU, at vi langsomt fandt fandt ud af hvad SU var. Vi ville dog stadig gerne danne os vores egen mening. Det virkede faktisk lidt urealistisk, at sådan som SU præsenterede sig selv på Nettet, ikke nød særlig stor popularitet i Rusland. Langt de fleste Frie Nationalister, samt organiserede Nationale i Rusland, er langt fra enige i Demushkins provokerende og kontraproduktive stil.
Hvorom alting er, DNF aftale med de Frie Nationalister at komme og besøge dem, og ikke SU. Dette var vores anden tur til Rusland.

Andet besøg i Rusland

27 Oktober ankom DNF til en af Moskvas lufthavne. Mindre end en time efter vores ankomst fandt den første underlige hændelse med SU sted. Repræsentanten fra første besøg var også i lufthavnen da vi havde de lovede takke gaver med. Ting fra DK. To andre gutter, som tilhørte de Frie Nationalister, var også tilstede. Den gruppe af folk vi kendte sad fast i en af Moskvas sædvanlige trafikpropper. Vi havde dog ikke set de to velklædte og velbyggede guttet før, så vi vidste ikke hvem de var. Lars Agerbak spurgte SU repræsentanten om de også var fra SU. Han svarede “ja”. Da Lars Agerbak efterfølgende fortalte dem dette skreg de af grin. Den ene havde aldrig haft noget med SU at gøre, den anden havde. Han havde ikke noget godt at sige om Demushkin. Som Lars Agerbak selv siger, “jeg har til dato aldrig hørt nogen Russiske Nationale uden for SU sige noget godt om SU, og jeg har spurgt samtlige personer jeg har mødt om deres mening”.

Dette andet besøg var ganske anderledes end det første. Vi var aldrig alene, vi havde egen lejlighed, der var stillet biler til rådighed og DNF delegationen havde stort set ikke andre omkostninger end flybilletten. Først og fremmest havde vores nye venner lagt et virkelig godt program for os. Vi var til et utal af møder, blandt andet hos PZRK. Vi mødte virkelig mange forskellige mennesker fra forskellige grupper og partier. Det var næsten for meget af det gode. Det er svært at sætte et tal på, men 70-100 personer er ikke overdrevet. Langt størstedelen af de folk vi mødte var univesitetsuddannede. Advokater, Designere, økonomer, undervisere, med mere. Langt de fleste højreradikale i Rusland har job og uddannelse.

Nu til gensynet med SU. Da Demushkin havde hørt at vi kom, havde han og repræsentanten arrangeret en vildsvinejagt for os. Vi indvilligede i at deltage, men havde på forhånd aftalt at det var det og ikke andet. Vi ville ikke indgå nogen samarbejdsaftaler med SU. Alle deltagere fra DNF kan bevidne dette. Demushkin forsøgte ellers ihærdigt, med tale om millitærtræning i Kirgisien og meget andet. Mest af alt lød det som om han ville have os til at deltage i ren terrortræning. Dette blev naturligvis høfligt afvist. Vi fandt da også ud af at han, Demushkin i hemmelighed havde videooptaget vores interne samtaler på Dansk. Ikke en måde at behandle gæster på. Til jagten var 2 våben stillet til rådighed. En jagtriffel kaliber 9,3 mm og et almindeligt glatløbet haglgevær 12 gauge. Ganske som man kender dem fra Danmark. Eneste forskel er at dette haglgevær har 5 skud i magasinet, hvor man kun kan have to i Danmark. Der var ikke tale om “tunge” våben eller “gigantiske” skydevåben, som visse medier påstår. Lars Agerbak afskød jagtriflen to gange under hele forløbet. Det var de eneste skud som blev affyret med dette våben. Dagen efter jagten som forgik i skumringen, spurgte Demushkin om DNF’erne ville prøve at deltage i noget simpel taktisk fremrykning samt håndtering af pistol, da han ville se hvordan det var at undervise folk i dette som ikke havde kendskab til det Russiske sprog. Hvike interesser han har heri er ikke til at sige. DNF deltog og dette foregik med to våben. Haglgeværet og en luftpistol som er en kopi af den Russiske Makarov PM. Det er den pistol man kan se på videoen medierne har gjort brug af. Hele forløbet tog en omkring en halv time. Dette møde var et høflighedsvisit, og som DNF havde aftalt på forhånd, sidste gang vi ville have kontakt med SU. DNF tog hjem igen 31. Oktober.

Tredje besøg

24. December tog Lars Agerbak til Rusland for at fejre jul og nytår, samt for at følge op på de nye kontakter. Det var under dette besøg han mødte den person som han senere giftede sig med. Lars Agerbaks hustru er medlem af LDPR, Ruslands tredje største parti, og valgkredsrepræsentant for dette parti.

Politisk arbejde

Lars Agerbak har ved flere lejligheder repræsenteret DNF i Rusland ved forskellige politiske arrangementer. Blandt andet ved et støttearrangement for den fængslede Spetznaz Oberst Vladimr Kvachkov, ved et udendørs arrangement for LDPR med ca. 1500 deltagere, diverse møder og meget andet. I Belgien har DNF også for nylig etableret kontakt med et par organisationer. Hele den dybere mening med de udenlandske relationer, vil i nær fremtid blive uddybet.

Lars Agerbak i baggrunden(hvid skjorte) før talen

Billede fra LDPR mødet

Kommentar. Dmitij Demushkin ( SU)

Vi kan her tilføje et par kommentarer omkring Demushkin. For ganske nylig har Demushkin igen gjort sig ekstremt upopulær i Nationalistiske kredse i Rusland. Som PZRK udtaler, så gør han alt for at være “kendt” og skænker ikke andet en tanke. Seneste bevis for dette er hans udtalelser om DNF i Danske medier og hans “hovedkvarter” i Norge, hvor han forsøger at fedte alle parter ind i militærtræning og Breivik. Intet af det han udtaler til pressen har et gram af sandhed i sig. Senest har Demushkin og Alexander Potkin indledt et samarbejde med kaukasere fra Tjetjenien for at det ikke skal være løgn. Dette har gjort ham så upopulær, at mindst 19 Russiske organisationer, en DNF partner, PZRK og LDPR(trejde største parti i Rusland) nu har taget total afstand fra ham og hans nye organisation “Russere”.
I bunden af artiklen er oprettet et billedgalleri med billeder fra forskellige begivenheder rundt omkring i Moskva og Rusland. Billederne er fra Lars bryllup, en skydeklub hvor vores kammerater kommer for at have det sjovt, fisketur med venner fra Moskva og nogle Spetznaz gutter, taler, møder og andet.

Demushkins nye samarbejdspartnere…

Billeder

Flere billeder

DNF takker alle som deltog denne aften.

Under en af talerne løb en større gruppe autonome op på et mindre bjerg bag moskeen, og de begyndte at kaste med pinde og råbte at nationale skulle komme op til dem. Lige denne oplevelse syntes DNF folkene var meget sjov, da der på ingen måde var mulighed for at komme helt op på bjerget. Dette viser endnu engang hvordan de venstreekstreme tænker og handler.

Da alle talerne var færdige, opløstes demonstrationen i god ro og orden og alle Nationale takkede for en vellykket demonstration og en god dag.

Der havde dog internt været lidt snak om hvorvidt vi skulle deltage eller lade være. Grunden til dette var at man fra fra både Svensk og Dansk side ikke vidste hvem som ville deltage. Vi vil nødigt stå side om side med eksempelvis zionister, men det kom vi til dette tilfælde. Så en opfordring til folket om at se de arrangementer man stiller op til efter i sømmene.

Men før det har nået så vidt, har der ligget et stort arbejde til grund, fortæller de jyske aktivister. Det er nødvendigt, at et lokalområde har et stærkt og særdeles aktivt netværk, før det kan komme på tale at åbne en afdeling. Netværket skal først være bæredygtigt, så det dermed kan klare sig igennem tider med ringe medlemstilgang, uden at det kommer til at gå udover aktivismen og det nationalsindede fællesskab i området.

Arbejdet tog for alvor fart i Aalborg i marts 2010. Med få midler til rådighed lykkedes det en håndfuld stædige aktivister at skabe interesse omkring det nationalsindede projekt, som DNF er, og snart meldte flere lokale sig under fanen. Nogle af dem havde set vores klistermærker, nogle havde fået en løbeseddel stukket i hånden eller i postkassen, og andre havde hørt os omtalt af venner og bekendte, fortæller aktivisterne. Atter andre havde simpelthen bare klikket sig ind på DNF’s hjemmeside og sendt en mail, hvorefter de blev kontaktet.

Aalborg er et godt eksempel på, at ihærdighed og vilje kan komme til at udgøre en forskel. De første par aktivister kendte knapt nok hinanden og var særdeles forskellige både af alder og stand. Men med tiden opbyggedes et venskab, der var tilpas rummeligt til, at også andre nationalsindede kunne være med, og snart udbyggedes flokken og kom til at danne grundlaget for en hel afdeling.

Aalborg-afdelingen i fremtiden? Indtil andre lokalområder er blevet etableret i DNF-fællesskabet på lignende vis, skal afdelingen tjene som centrum for den samlede nationale aktivisme i Jylland. De aalborgensiske medlemmer betragter sig i starten som en del af et rejsehold, der vil yde hjælp og bistand til kammeraterne i yderområderne. Også det sociale fællesskab vil finde et samlingspunkt i Aalborg, der vil være vært for fester, koncerter og i det hele taget alle mulige former for kammeratligt komsammen.

Tillykke Aalborg med den nye afdeling!

Se billederne her

Vi startede aftenen med at mødes på Mallorca bar, hvor vi fik sagt ordentlig hej til hinanden, og lige varmede op med et par øl. Et af vore medlemmer, bemærkede at der i baren hang et grimt halstørklæde fra fodbold klubben St. Pauli, som er kendt for at have venstreorienterede fans, der er imod højrefløjen. Så satte vi kursen mod Seaport, hvor vi skulle bowle og spise. Her tog vi godt af retterne fra den store julebuffet, værd at bemærke var det, at ingen spiste noget fra det kolde, men derimod sprang direkte ud i et kødorgie. Dette supplerede vi, med at rør derindeholdt 5 liter øl.

Efter et par timer med spisning, gik vi igang med bowlingen, hvor der var højt humør og masser af smittende latter. Der var lavet pokal til vinderen, og medaljer til dem der blev nummer 2 og 3, med graveringen: ”DNF Bowl 2010.” Efter vinderen var fundet, og de havde fået deres gevinster gik vi videre.

Ude på vejen, gjorde vi lige et kort stop, for at få taget nogle enkelte gruppe fotos. Så gik vi videre på forskellige værtshuse. Nogle af vore sjællandske medlemmer havde aldrig set Jomfru Ane Gade, så de skulle lige have en lille rundvisning. Et af stederne hvor vi gik ind, hed ”Rock Cafeen.” Et sted der er kendt for et lidt alternativt publikum, og at de spiller alt fra hård rock til dødsmetal.

Da vi forlod Rock Cafeen, besluttede vi os for at tage i 7-11 for at købe øl og derefter tage hjem til det medlem hvor vi skulle overnatte. På vejen derop, blev vi forfulgt af en 3 stykker fra Rock Cafeen, vi havde godt set dem. Mens vi gik ind for at handle, blev et af medlemmerne stående udenfor. Da vi kom ud igen, og satte kursen ned efter en taxa, fulgte de igen efter os. Et af vore medlemmer gik hen til dem, og spurgte om ”de ville noget” men det ville de ikke, og så så vi ikke mere til dem. Vi fik en taxa og kørte hjem.

Næste morgen fik vi morgenbrød, inden vi fik vore sjællandske brødre sendt på
toget hjem.

Jeg vil gerne benytte lejligheden, til at takke de fremmødte, for at være med til at gøre aftenen hyggelig og vellykket. Håber hermed at DNF Bowl, vil være en tilbagevendende begivenghed.