For der var nemlig flere der havde ringet til politiet og anmeldt et “banner med ulovlig nynazistisk tekst på”. Det ved vi for et af vores medlemmer fra Hørsholm blev nemlig stoppet af politiet, da han var ude for at købe ind. Her fortalte politiet alt til vores uskyldige medlem og tjekkede da også hele hans bil igennem.

Imens de gjorde det ankom der 2 politibiler mere, så der var nu en motorcykel betjent og to biler med to betjente i hver vogn. Ordensmagten tager åbenbart nationale banner meget alvorligt! Vores medlem fik lov til at køre efter han var slået op og de fandt selvfølgelig ingenting på ham.

DNF aktivisterne skal have ros for deres arbejde og tak til vores medlem der kontaktede os og fortalte hvad der skete efterfølgende.

Forsæt det gode arbejde!

Se billederne her

Vi stillede med små 20 mand til denne hyggelige aktionsdag. En stor tak til alle som deltog. Alt forløb i god ro og orden. Folk var overvejende positive over for os, og selv nogle store pumpede “drenge” skulle lige se hvad det var vi havde med af materiale, “så lad os da se hvad det er I har, jeg er sgu for nysgerrig”. Efter aktionen tog DNF-holdet ned på stranden og fik en fortjent dukkert. Denne dag var der også havnefest. Vi tog ned til festen senere på aftenen. Politi i civil dukkede selvfølgelig op og fortalte at de udmærket vidste at DNF ville komme til havnefest. De sagde også at de havde hørt, at der var folk i “White Power” t-shirts. Hvad de så lige mente med det skal være usagt.

Der var nok alt andet end t-shirts med White Power på. De to civile landsforrædere spurgte så, “hvorfor har sådan nogle t-shirts på”, hvortil en af aktivisterne spurgte, “hvorfor har du Metallica t-shirt på”. Svaret på dette spørgsmål var at aktivisten skulle forlade havnefesten. Alt i alt var det en god og fornøjelig dag og aften. Tak til de lokale og til DNF aktivisterne.

Se videoen her

14 sigøjnere er blevet fundet af politiet boende i en nedlagt bygning, på Amager fælled. Samtidig har Amager fælleds haveforeninger haft et enormt antal indbrud, hvor så godt som alt er blevet fundet værdigt, at erhverve sig uretmæssigt – selv skovle!

Vi er i DNF ikke et sekund i tvivl om en sammenhæng, og ditto gælder resten af det danske folk. Meget kan skrives om de fremmedes levevis med mere i vores land, men sigøjnerne hører nok til den mest forhadte befolkningsgruppe, og det undrer os ikke. Vi ser ingen politikere der ønsker at overleve i parlamentarismen, tage sigøjnerne i forsvar, for der er jo nok noget om snakken.

Man kan undre sig over sigøjnernes levevis, hvor der ikke kan dokumenteres nogen form for innovation eller produktivitet, der synes til gavn for dem de lever i blandt, nok tværtimod. Med en gennemsnitlig IQ på maks. 85 i sigøjnernes befolkningsgruppe, er innovation og en efterfølgende produktivitet heller ikke at forvente.

Hvad vi i DNF til gengæld ikke forstår, er at sigøjnerne overhovedet får adgang til vores land, og endvidere ikke smides ud, så snart de findes. Politiet står magtesløse og frustreret overfor den plage, som de synes at være for danskerne. Vi ved godt, at multikulturalister og kommunister, i denne sammenhæng, vil henvise til menneskerettigheder, regler om fri bevægelighed med mere. Men hvorfor har vi dog, i Danmark og resten af Europa, en lovgivning der gør livet surt for resten af befolkningen?

Forretningsstrøget i Kolding var præget af stor travlhed, men det var som om tiden standsede et øjeblik, da nogle mænd gik ind midt i vrimlen og gav sig til at udfolde et banner, der tydeligt viste, at den nationale modstand var ankommet til staden. Mens banneret blev holdt, gik andre aktivister enkeltvis rundt i nærheden og præsenterede DNF-løbesedlen for de lokale. Løbesedlen gør opmærksom på den kedelige omstændighed, at den nuværende befolkningsudvikling indenfor et par generationer vil sætte danskerne i mindretal i deres eget land. Den efterlyser handling her og nu, medmindre Danmark skal overlades fuldstændigt til fremmede kulturer og religioner, der for en stor del er os fjendtligt stemt.

Dette er et ubehageligt budskab, men det er altid interessant at se, hvordan folk reagerer på det. Erfarne aktivister kan fortælle, at de fleste danskere for få år siden helst valgte at ignorere det, mens de skyndte sig videre på deres vej til nye ligegyldigheder, men i dag kan man notere sig en stigende interesse for det folkeligt, nationale budskab. De fleste danskere har nemlig i tidens løb oplevet at måtte stifte et ubehageligt – og ofte smertefuldt – bekendtskab med kulturbekrigelsen, og interessen for, at der nu eksisterer en reel, national modstand, er stigende. Det sker langt oftere nu end tidligere, at de travle danskere stopper op for at høre, hvordan det går med kultur- og eksistenskampen.

Baggrund

Mange danskere så frem til, at systemskiftet i 2001, da Venstre og De Konservative sammen med Dansk Folkeparti væltede Nyrup-regeringen, ville sætte en stopper for masseindvandringen. Da blev da også straks fra politisk side iværksat såkaldte ”stramninger” på flygtninge/indvandrer-området. Ingen af disse stramninger viste sig dog at have den mindste effekt. Indvandringen til Danmark fortsatte og viste sig endog at vokse, således at Danmark nu modtager godt 60.000 nye kulturfremmede indvandrere hvert år.

En simpel fremskrivning baseret på disse fakta viser, at de fremmede vil være i flertal omkring år 2035, medmindre nogen gør noget for at stoppe det. Det er ikke nok at bebude nye stramninger og flere lappeløsninger. Der skal snarest påbegyndes hjemsendelser i stor stil, hvis også vores børn og børnebørn skal have et land, som de kan kalde deres eget.

Gang i grillen

På trods af disse varsler om en for Danmark så dyster fremtid, havde DNF-aktivisterne en dejlig dag i Kolding. Hen på eftermiddagen pakkede de grejet sammen og kørte ud til et friluftsareal, hvor de tilbragte resten af dagen i hyggeligt samvær. Der blev tændt op i grillen, og gamle og nye aktivister fik lejlighed til at diskutere erfaringer og synspunkter efter en god dags arbejde i felten.

Se billederne her

Se videoen her

Vi har rig mulighed for at indhente informationer forskellige steder fra og det har vi selvfølgelig gjort. Vi er klar over at der er tale om “the usual suspects”, men der er også kommet et par nye spillere på banen som har det lidt svært med at holde tand for tunge af elektronisk vej. Vi er klar over hvem disse personer er. Vi ved at man har inddraget personer fra de kriminelle miljøer. Vi ved også der er foretaget opslag i forskellige registre fra egne pc’ere. Dette er simpelthen bundnaivt. Denne forholdsvis nye personkreds elektroniske færden samt klodsede overvågning og forbikørsler, er ikke gået ubemærket hen. Omtalte personkreds er ikke ny i det venstreekstreme miljø.

Vi kommer med denne udmelding fordi vi ved at der i øjeblikket er en optrapning i gang og at trusselsniveauet er hævet. Vi vil afvente situationen.

Vi tager det som det kommer. Vi er klar til kamp.

Se billederne her

Der er ingen tvivl om at PET ved hvad der er værd at vide om turen til Rusland, så jeg ser besøget som et naivt forsøg på at få en fod indenfor i DNF. Da jeg ikke havde lyst til at tale med dem, stak de mig en post-it seddel, som de havde lavet på forhånd med et telefonnummer på. Jeg kunne bare ringe hvis der var noget. De rådede mig til ikke at fortælle om at de havde været på besøg, da “drengene” nok ville tænke et eller andet hvis jeg fortalte det videre.

Det eneste rigtige at gøre når man bliver kontaktet af PET eller politi, er netop at fortælle det videre. Havde jeg valgt at følge deres “råd”, så ville de have den klemme på mig, at jeg ikke havde fortalt det videre x antal måneder senere. Med det menes, at de ville kunne bruge det som pressionsmiddel i stil med “Jamen, du vil da ikke have at vi lader det slippe ud vi har talt sammen for et halvt år siden, vel?”. Kommer andre ud for det samme, kan jeg kun råde folk til at sige det videre med det samme. Vi har et godt sammenhold i DNF og ingen vil kigge skævt til, at man bliver kontaktet af myndighederne.

Tag aldrig imod gode råd fra PET eller politiet. De er her ikke for at hjælpe dig eller os. De er ikke andet end ukritiske håndlangere for det system som er ved at køre Danmark ned.

Se billederne her

Se billederne fra Hørsholm her

Update

Efter vi offentliggjorde at DNF var stærke i den nordsjællandske by Hørsholm, har flere ekstremister fra venstrefløjen været ude og pille end del af DNF’s mærker ned, samt sat deres egen propaganda op. Natten til torsdag den 13. maj var flere medlemmer fra gruppen AFA taget til Hørsholm. Tidspunktet var ca. kl. 02:00, hvor de har udført deres arbejde. Deres slogans var bl.a. “Modstand mod racisme og fascisme” og “Elsker Brøndby, hader racisme”.

Deres røde propaganda sad under 24 timer i Hørsholm, alt er nu fjernet.

Medlemmerne fra Hørsholm har udtalt: Sød tanke fra AFA, bare ærgerligt vi ikke var på gaden den nat. Lad os mødes end anden dag!

Under tilskyndelse fra det stigende antal af unge, nationaltsindede arbejdere afholdt vore svenske kammerater igen i år en demonstration i Helsingborg. DNF havde til lejligheden fået en invitation, som vi straks besluttede at acceptere.

Da den voldelige del af venstrefløjen typisk benytter denne dag til at manifestere et “antiracistisk” budskab, skulle dette års nationale 1. maj-demonstration udvikle sig til at blive en sand styrkeprøve mellem dem og de nationale. Kort efter at det var blevet offentliggjort, at DNF ville deltage i Helsingborg, begyndte det danske AFA at reklamere for en ulovlig moddemonstration få hundrede meter fra de nationales samlingsplads. En konfrontation syntes at være uundgåelig, og derfor indstillede det svenske politi sig på talstærkt at holde parterne adskilt i en by, som pressen efterfølgende beskrev som at have været i “belejringstilstand”.

På trods af de trusler om overfald, som DNF’s redaktion i dagene op til manifestationen havde modtaget fra AFA, besluttede vi os til ikke at lade os kue og rejste derfor til Helsingborg med færgen i højt humør. På den anden side af Sundet blev vi straks mødt af det svenske politi, som høfligt bad os vente, mens nogle “formaliteter”, som blandt andet omfattede kropsvisitering, blev bragt i orden. Politiet skønnede, at det var bedst at konfiskere vore faner, da disse efter deres mening kunne anvendes som slagvåben, men vi da vi gjorde det klart, at vi ikke havde i sinde nogensinde at give vores Dannebrog fra os, indgik de et kompromis og nøjedes med at konfiskere fane-stængerne.

Kort tid efter gik DNF-delegationen fuldstændig uantastet igennem højspændt AFA-område op til samlingspladsen, hvor vore svenske kammerater ventede på os.

Det svenske politi arbejder særdeles professionelt i forbindelse med konfliktfyldte demonstrationer. Tonen er afslappet, grænsende til det joviale, hvilket på forhånd er med til at tage brodden af den anspændthed, der ellers ville herske hos demonstranterne ved synet af det store politiopbud og de mange blinkende lygter. Der opstår hurtigt en uudtalt overensstemmelse fra begge parter: hvis I opfører jer ordentligt, gør vi det også! Derudover har det svenske politi en specialstyrke, dialog-polisen, som fungerer som bindeled mellem demonstranterne og det væbnede politikorps. Situationer, som kunne eskalere til håndgemæng, bliver i mange tilfælde bremset i samarbejde mellem demonstrationsarrangørerne og dialog-polisen, en ordning som bliver hilst velkommen af de i reglen fredelige nationale demonstrerende, som modsat de røde ikke har nogen interesse i at bekæmpe ordensmagten.

Straks den danske delegation havde meldt sin ankomst til march-arrangørerne, satte den nationale demonstration, som talte omkring 300 deltagere, sig i bevægelse og bevægede sig op til den plads, hvor det rent politiske budskab skulle komme til at manifestere sig i taler og musik. Midtvejs på ruten ville vi komme forbi den ulovlige “antiracistiske” moddemonstration, og alle var vi spændte på at se, hvor mange demonstranter, den kunne mønstre i forhold til os. Alle var bevidste om, at det var her, styrkeprøven mellem rød og national skulle stå.

Den røde moddemonstration skulle vise sig ikke engang at kunne tælle 100 mand. Forpjuskede og blege stod de dér bag en mur af brede politirygge; man kunne knapt høre deres hadske tilråb gennem vores nationale stolthed. En 3-4 mørklødede kvinder frigjorde sig fra den røde mængde, mens vi marcherede forbi. De holdt nogle bamser frem mod os, mens de råbte noget på så gebrokkent svensk, at ikke engang en svensker ville kunne forstå det. Symbolikken i at holde bamser frem og råbe noget uforståeligt er så svær at greje, at den må henvises til at være en latterlig spøg, og disse udenlandske bamsekvinder var da også den eneste opposition, de nationale nogensinde kom til at opleve på deres vej gennem Helsingborg. Resten af den stort opslåede røde moddemonstration, klimakset, kom vi aldrig til at opleve.

Der er kommet til at herske et stærkt modsætningsfyldt forhold mellem fagbevægelsen og den almindelige arbejder. Hensynet til arbejderen har fagbevægelsen svigtet af hensyn til en international og globalistisk kapitalisme, hvor Fædrelandet ikke har nogen rettighed. Det hele handler om at fremskaffe den billigst mulige arbejdskraft gennem import af arbejdere fra fremmede lande, som er villige til at arbejde for næsten ingenting. Arbejderens største udfordring er altså ikke længere blot et spørgsmål om at få den højest mulige løn for sit arbejde – men overhovedet at få et arbejde i konkurrence med tredjelandenes discount-arbejdere; en konkurrence som fagbevægelsen ligefrem promoverer. Det er i dag så svært for arbejderen at se forskellen på kapitalisme og internationalisme, at man må betænke, om den overhovedet eksisterer.

Demonstrationen afsluttedes i ligeså god ro og orden, som den blev indledt. De nationale talere kommenterede alle den fra nationalt synspunkt fuldstændigt absurde arbejdsmarkedspolitik, der bliver ført, og en særdeles veloplagt Viktor Sjölund fra bandet Ferox bidrog med den musikalske underholdning. Imens blev omkring 50 røde moddemonstranter, som få meter væk demonstrerede i tolerancens navn, arresteret for vold og hærværk.

Se billederne fra turen
Se videoen fra turen