Vi finder det i denne kommentar ikke nødvendigt at gentage historien, da den bør være alle danskere bekendt. Vi er i DNF ikke i tvivl om, at lignende eksempler kan findes i resten af landet, som i andre dele af den offentlige sektor. Det peger på en offentlig sektor der i den grad mangler styring, både forvaltningsmæssigt og politisk.

Det afslører en i særdeleshed en svag politisk ledelse, som ikke blot hersker i de enkelte kommuner, men helt ind på Christiansborg. Det afslører i den grad at den politiske elite er handlingslammet, og har det bedst med at lade tingene stå til, og så i øvrigt mest er fokuseret på spin, tv-tid og egne taburetter.

For os i DNF, er det ikke overraskende, at se de i denne sag indblandede politikeres, dvs. Københavns borgmestre, rygmarvsreaktioner – Overraskede, rystede og vil straks iværksætte undersøgelser, for at vise handlekraft. Ikke én politiker har mandsmod nok til at tage ansvar, og vi ved i DNF hvorfor.

Fordi det ødelægger deres karriere og de mister deres store lønninger. Vi foragter i DNF disse politikere og dette system, der er blevet til et helvede for den enkelte dansker. Vi tror, at danskerne har fået nok af, at den politiske elite ødelægger vores smukke land, og vi forventer i en ikke fjern fremtid, at systemet enten selv bryder sammen, eller vil blive væltet.

Dette billede giver et langt ærligere og mere reelt indtryk af hvilken type mennesker som deltager i demonstrationer i eksempelvis Rusland.

Selve indslaget i P1 handler om at de nationale bevægelser er blevet mere voldelige. Tom Carstensen lægger derefter ud med at fremdrage et 11 år gammelt eksempel fra England, på denne nye “voldstendens”. Herefter fortæller han at langt de fleste af disse nye “terrorhandlinger” bliver begået af hvad man kalder “ensomme ulve”. En betegnelse for individer som netop ikke er organiserede i etablerede organisationer.

Han har dog ret i at de nationale bevægelser er blevet langt mere internationalt orienterede. Dette skal ses i lyset af, at blandt andet indvandrer problemet er støt stigende i både Øst- og Vesteuropa. En organisation som Slavisk Union i Rusland, har en meget stor opbakning i den almene befolkning og blandt menige politifolk/militsfolk. At der i skovene udenfor Moskva bliver trænet brug af våben og anden kamptræning, er ikke med henblik på at tage våbnene med ud i gaderne, men er et tegn på et system som svigter sin opgave overfor befolkningen. Man forbereder sig til at det hele ramler sammen og man er klar over at når denne dag kommer, må man selv være klar. Stort set alle politikere i Europa vender det blinde øje til den kommende katastrofe og forventer at folk som ikke har glemt hvad folk og land betyder, passivt skal se til dennes katastrofes komme.

I vinteren 2010 opstod en større skandale i Moskva, omhandlende en lille landsby ved navn Rechnik som ligger indenfor Moskvas bygrænse. Rechnik blev etableret i 1956 og ligger ved Moskva kanalen og et landområde på 29 Hektar blev overdraget til de arbejdere som arbejdede ved kanalen. Denne kanal forbinder Moskva floden og Volga floden. Arbejderne, deres børn og familier har boet der siden 1957. Nu er det så sådan at land og byggegrunde er blevet meget dyre i Moskva.  Moskvas borgmester Yuriy Luzhkovs kone, Yelena Baturina, er Ruslands rigeste kvinde. Hun ville meget gerne have fingrene i denne lille landsby og har fået det. Folk fra SS valgte at hjælpe beboerne af denne lille landsby i form af løbeseddel uddelinger og fik rejst sagen i medierne. Det gav pote. Ruslands præsident Medvedev besluttede at al aktivitet vedrørende nedrivning af Rechnik skulle indstilles indtil 1 Juli 2010, samt at starte en undersøgelse af hvor vidt det i det hele taget var lovligt at jævne Rechnik med jorden. Dette var selvfølgelig en stor sejr for Rechniks indbyggere, hvoraf nogle er veteraner fra 2. Verdenskrig.

Herefter startede bystyret i Moskva en kampagne af retssager mod de som havde ydet Rehcnik hjælp, SS og andre. Man anklagede blandt andet SS for at have bygget en 3 meter høj betonmur for at forhindre politi og bulldozere at komme ind i Rechnik. Denne betonmur har stået der i mange år. Det ville også være svært at bygge en sådan på 20 dage uden maskiner, i -20 grader. SS medlemmer har også på deres web site givet udtryk for at de ville beskytte indbyggerne mod ulovlige aktiviteter fra myndighedernes side. Så alt i alt har disse anklager om “ekstremisme” intet med ekstremisme at gøre, men penge.

Selv russiske menneskerettighedsorganisationer mener at sagen mod SS fortjener offentlighedens opmærksomhed. Anklagende myndighed har tvunget medlemmer af SS til at vidne falsk mod SS og organisationens leder Dmitrij Demushkin har man fundet ud af. Et medlem ved navn Oleg Malyarenko, som sidder fængslet anklaget for bedrageri, er blevet truet af fængselspersonale og folk fra “Center for Bekæmpelse af Ekstremisme” til at afgive falsk vidneudsagn. Truslerne lød blandt andet på at man ville få ham dræbt i fængslet. Andre er blevet udsat for det man kalder “moderat fysisk pres”.

Hvad har alt dette så af relevans for os her i Danmark? Dette er et skoleeksempel på hvordan et system forsøger at bekæmpe nationale grupper under påskud af at være “ekstremister”. Det handler i virkeligheden bare om at få lukket munden på os. Vi kan i de kommende år nok vente en behandling som minder lidt om denne. Denne sag viser også endnu engang kapitalismens kedelige bivirkninger. SS er selvfølgelig ikke blevet opløst, de kan bare ikke benytte deres navn som det er lige nu, men de har fået uventet hjælp udefra.

Hvem er denne forening og hvori består deres aktiviteter? Ifølge Krak.dk er der slet ikke noget der hedder “World Islamic call society” på adressen. I stedet bildes offentligheden ind, at foreningen har “kulturelle” formål, samt at den huser en nødhjælpsorganisation.

Hvorfor står der ikke noget om “World Islamic call society” på Krak.dk, eller på De Gule Sider for den sags skyld? Kunne det være fordi, at der måske var noget suspekt ved denne forening, WICS, og dens foretagende? Hvis man undersøger sagen, finder man på Wikipedia oplysninger om at foreningen er styret af Libyens diktator Oberst Gaddafi:

http://en.wikipedia.org/wiki/Islamic_Call_Society

Foreningen med afdeling i København og flere andre europæiske byer, er altså styret af en mand der er citeret på selvsamme Wikipedia-side for at have sagt;

“This religion shall overcome all other religions before it. Their time has gone. It is his promise. Allah shall prevail this religion over the rest.”

“There are tens of millions of Muslims in the European continent and the number is on the increase. The number of indigenous Europeans is falling drastically.”

“The European continent will be converted to Islam.”

“Europe will one day be a Muslim continent.”

Ikke nok med det har landet med denne diktator i spidsen, netop erklæret official jihad mod Schweiz pga. schweizernes nylige afstemning omhandlende minaretforbuddet dernede. Under overfladen ligger dog et gammelt nag som Gaddafi nærer mod Schweiz. Dette, fordi landet arresterede hans søn Hannibal, for tidligere at have tævet en kvindelig ansat under et besøg i Schweiz den 15. juli 2008. Gaddafi mener tilsyneladende at hans søn er hævet over schweizisk lov, og han reagerede naturligvis også ved at nægte schweizere indrejse til Libyen, og ved at forbyde schweiziske varer og firmaer som “straf”.

Dette burde i sig selv være rigeligt til at vække bekymring i den danske befolkning; en organisation der har til huse i landet, som er styret af en nation, der netop har erklæret hellig krig mod Schweiz, – Officielt pga. en “demokratisk” beslutning, truffet af landets befolkning.

Men ikke nok med det: Undersøger man sagen videre, opdager man noget andet angående organisationens aktiviteter i Danmark; ifølge dette dokument er det foreningen på Horsebakkevej 2 (under dets mere “venlige” navn islamisk kulturcenter), som er den officielle udsteder af halal-certifikater i Danmark:

http://www.bhj.dk/NR/rdonlyres/8300F561-AE57-428E-95F1-53E0A2AF7847/0/070315Kyllingeprodukter.pdf

Halal-certifikatet, som efterhånden befinder sig bag på samtlige danske kyllinger i supermarkederne, er en garanti for at dyret er slagtet på islamisk vis – nærmere betegnet halal-slagtet.

Halal-certifikatet er afgiftspligtigt, og derfor et beløb som slagterierne skal punge ud med, for at få logoet klistret bag på deres kødprodukter. Ifølge nedenstående link drejer det sig om ca. 6 mio. kr. årligt, som de danske slagterier betaler til denne organisation, for at få ret til at at slagte dyrene på islamisk manér – og sætte mærkatet bag på emballagen:

http://www.islaminfo.dk/artikler.asp?PgID=111

Med andre ord støtter de danske slagterier altså islamisk jihad mod Schweiz, samt alle andre frie nationer, der lider under islamisk vold og terror verden over. Der bliver nemlig årligt sendt adskillelige millionbeløb ned i lommerne på oberst Gaddafi via hans lejesvende i københavns nordvestkvartér.

Det eneste naturlige at gøre i denne situation, hvis man vel at mærke er en person der ønsker en fredelig fremtid i sit land uden muslimsk ”berigelse”, er at boycotte de danske slagteriers produkter. Hovedparten af deres halal-slagtede kød bliver ganske vist eksporteret til de muslimske lande, men ikke desto mindre er (som allerede nævnt) samtlige danske kyllinger i forretningerne i dag, blevet slagtet under påkaldelse af den afdøde karavenerøver – “Mr. Mo”. På samlebånd får de halsen skåret over, og bløder i døden til de lyriske toner af pædofetens monotone budskab.

Undersøg derfor grundigt emballagen når du køber kød i supermarkedet (især kyllinger). Hvis du noget sted på pakken finder dette mærkat – eller et hvilket som helst andet halal-mærke for den sags skyld – så lad vær med at købe produktet. Dine penge går til at finansiere islamisk jihad mod Vesten. For dine penge bliver der købt geværer, vejsidebomber og patroner. Sidstnævnte ender måske en dag i kroppen på dine egne børn, affyret af en bidragende “kulturberiger”.

Man kan altså tilføje endnu en gruppe muslimer til listen af dem som er en trussel/belastning for Danmark, nu også rollemodellerne. Lektor, ph.d. Lene Kühle mener at vi bare må »stole på, at PET tager sig af de folk, der vil gribe til vold«. PET chef Jacob Scharf, har oven på mordforsøget på Kurt Westergaard udtalt at ingen efterretningstjeneste i verden kan overvåge alle 24 i døgnet. Så ifølge Lene Kühle skal vi altså bare læne os tilbage og acceptere kommende terroranslag, fra en befolkningsgruppe som selv udtaler at de støtter op om, og aktivt vil tage del i disse terroranslag. Man har i Berlingske Tidende forsøgt at nedtone dette ved at påstå at disse ekstremister ikke støtter op om Al-Qaeda, men “kun” grupper som Hamas, Hezbollah og lignende, fordi at disse fører en legitim modstandskamp.

Nøjagtigt hvor mange muslimske ekstremister PET holder øje med vil Jacob Scharf ikke udtale sig om. Årsagen til at han ikke vil dette kommer Ralf Pittelkow med et bud på i en glimrende artikel/blogindlæg, “Undskyld I slår os“, ligeledes i Jyllands Posten. “Tjenesten vil ikke give et skøn over, hvor mange mennesker i Danmark, der udgør en potentiel terrortrussel. Man bruger den ejendommelige begrundelse, at et sådant tal kan gøre livet lettere for terroristerne. Forklaringen er nok snarere, at man frygter for at fortælle befolkningen sandheden”.

Men vi har brug for sandheden. Vi har brug for den frie debat om det voksende pres på vores samfund. Vi har brug for at gøre os fri af den politiske korrekthed.

Det er på tide, at vi holder op med at sige: “Undskyld I slår os!”

Der er mange måder at hjælpe de omkring 3 mia. mennesker som ifølge diverse konventioner og aftaler er “statusberettiget” til ophold i Vesteuropa. At hente dem her til kontinentet er ikke en af dem.

Det er også meningen at Centeret skal »oplyse om Irak og om forholdene for irakiske asylansøgere, og de ansatte irakere skal arbejde som konsulenter, foredragsholdere med mere«.

Det er DNF en gåde, hvordan helt åbenlyst kan udnytte smuthuller i loven, til at omgå Flygtningenævnets afgørelser, og så samtidig få støtte fra den almene dansker. Specielt når man tænker på, at der blandt de afviste irakere gemmer sig både voldtægtsforbrydere, narko-kriminelle osv.

Kilde: Politiken

Den 23-årige ”rollemodel” er den første sigtede i sagen om overfaldet på to unge mænd i Gartnergade den 1. oktober 2009. De to unge mænd på 19 og 22 blev anklaget for at tilhøre AK81 af en gruppe indvandrere og slemt ind i en baggård, hvor den 19-årige bl.a. blev stukket i ryggen samt skudt i benet under flugten.

Den 23-årige sad i forvejen varetægtsfængslet, efter at han blev taget for at være bandevagt på Nørrebro med en skarpladt pistol.

Tidligere, da han var ansat som rollemodel i en ungdomsklub på Nørrebro, fungerede han som chauffør for et tæskehold, bestående af helt unge mænd, som gennemtæskede en mand på en legeplads på Kapelvej.

I den forbindelse blev klubmedarbejderen også dømt for at have udstyret drengene med en hammer, der blev brugt under overfaldet.

Kilde: Ekstra Bladet

Kilde: Jyllands-Posten

Det drejer sig om firmaet Asylbureau ApS, som blev startet efter rydningen af Brorsons Kirke af Kirkeasyl, for at skaffe opholdstilladelser til de afviste irakere. Dette via en regl i udlændingeloven, som skal sikre danske virksomheder muligheden for at importere arbejdskraft fra udlandet.

Politiet har efter Berlingske Tidendes oplysninger lagt til grund, at der er et »markant« sammenfald af personer, adresser og bankforbindelser mellem en række foreninger. Blandt andet den såkaldte Støttekomité for skjulte flygtninge, som blev oprettet for at hjælpe de asylansøgere, der er gået under jorden i Danmark.

Efter beslaglæggelsen af de mange penge, har Asylbureau ApS skiftet navn til Irakinstituttet. Dog ikke for at skaffe vikarjobs, men for at drive oplysningsvirksomhed.

Kilde: Berlingske Tidende