At være ung nationalist

Til Artiklen. DNF1Vi har modtaget nedenstående artikel fra et af vore yngre medlemmer:

Som ung Nationalist må man udholde mange ting. Skolerne indoktrinerer os, vores forældre tier på os, og vores jævnaldrene har alt andet end deres Fædreland i tankerne. Ofte bliver jeg spurgt, ”hvorfor så gøre det? Hvorfor vil du tro på en idé, der vil marginalisere dig fra de mennesker, du bruger mest tid sammen med? ”. Svaret er ganske simpelt: Jeg kan ikke andet. Når først man har smidt skyklapperne, er der ingen vej tilbage. Man ser, hvordan de gader, man boede på, er blevet et multikulturelt helvede. Man ser, hvordan ens venner og familiemedlemmer igen og igen bliver overfaldet af de fremmede. Hvis man som et ungt, idealistisk individ bare har en smule ære og integritet tilbage, kan man så gøre andet end at gå til oprør?

Det er ikke fordi vi er anderledes end så mange andre unge: vi går også i byen, men når vi gør, ser vi anderledes på tingene. Vi observerer, hvordan de fremmede opfører sig over for vores kvinder. Hvordan de tager på dem uden at få lov. Hvordan de misbruger dem, når det eneste de har brug for, er en taxa hjem. Ser du Danske unge opføre sig sådan? Man ser og hører aldrig om den slags opførsel fra ens Landsmænd!

Vores uddannelser forsøger at indoktrinere os. Dette er faktum. Heldigvis er det ikke alle, der tager en boglig uddannelse, så de kan i det mindste forsøge at undgå den. Men desværre er vi nogle, der dag ud og dag ind skal høre om hvordan Europæere altid er de dårlige, hvordan indvandrerne er de forsømte, de svage, og de der har brug for vores hjælp. Har det altid været sådan? Har skolesystemet altid haft sådanne masochistiske tendenser, når det handler om vort eget folk, og vor egen historie?

Hvorfor tror vi så på det her? Hvis vi er så ulykkelige under dette ”demokratiske”, ”progressive” og ”tolerante” samfund, hvorfor fortsætter vi så med at kæmpe imod det? Jeg gentager min pointe: Vi kan ikke andet. Enten gør man modstand, eller også vil tingene aldrig ændre sig. Enten fortsætter man kampen imod det rådne system, eller også vil man leve et helt liv i slaveri. Bevidst eller ubevidst. Derfor kæmper vi! Ungdommen er ikke ligesom de ældre generationer: Slatten, og forsømt af al lyst på livet. Ungdommen kæmper! Ungdommen kæmper for det Danske folk og for Danmark.

Vi vil altid kæmpe, og aldrig blive trætte, og aldrig give op. Det mest kostbare i dit liv er dit eget folk!