Demonstration mod terrorisme på Østerbro

Demonstration Østerbro Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation havde den 16. februar indkaldt til en demonstration på Østerbro på baggrund af weekendens terrorangreb. Da vi i DNF også er imod muslimernes hærgen i vort land, mødte en gruppe medlemmer op for at vise vor modstand mod den muslimske terror. Over 30.000 mennesker var mødt op til demonstrationen.

Fra DNF’s side mødte vi op til arrangementet for at understrege vores modstand mod terrorisme og for at udtrykke sorg over at en dansker blev myrdet på Østerbro, ligesom flere politibetjente blev sårede. Imidlertid var vores lyst til at høre flere af talerne begrænset. Således talte Danmarks statsminister, en person som til dagligt, uge efter uge, måned efter måned og år efter år arbejder på at lukke 10.000’vis af muslimer ind i Danmark. At disse politikere der til dagligt mangler enhver antydning af normal moral og som kontinuerlig arbejder på at ødelægge vort land, nu stiller sig op og spiller bedrøvede over en naturlig konsekvens af deres egne handlinger, er et mærkeligt syn. Det skal understreges at en myrdet dansker og nogle sårede politifolk er nogle af de små negative konsekvenser ved den nuværende invation af vort land. At vi på sigt vil blive i mindretal i vort eget land hvis udviklingen fortsætter, er naturligvis en langt alvorligere konsekvens.

Efter statsministerens tale, talte Dan Rosenberg Asmussen fra Mosaisk Trossamfund i anledning af at den muslimske terrorist dræbte en jøde ved synagogen i Krystalgade natten til søndag. Hans tale var ikke specielt interessant, bortset fra at han nævnte, at han ikke mente at angrebet ville føre til mere splittelse mellem jøder og muslimer i Danmark, da jødiske organisationer, ifølge Dan Rosenberg Asmussen, har et rigtig godt samarbejde med mange muslimske organisationer i Danmark. Her er det værd at bemærke at usædvanligt mange fremtrædende jøder bosiddende i Danmark arbejder for masseindvandringen, hvorfor vores sympati for dette folk kan ligge på et meget lille sted.

Efter talen havde man inviteret en kurdisk sanger til at synge for forsamlingen og på dette tidspunkt begyndte de sidste DNF’ere at forlade demonstrationen. Alt i alt kan man undre sig over at 30.000 mennesker går på gaden efter noget som er en naturlig konsekvens af masseindvandringen, men at kun ganske få går på gaden for at protestere mod selve masseindvandringen.