Et besøg i retten

1En beretning fra en nationalsindet dansker som var med til retssagen mod diverse venstreekstremister i Københavns Byret i mandags:

En yderst udbytterig dag, som jeg ikke ville bytte for noget.
Det var så det ypperste de kommunistiske grædekøer kunne stille indenfor tæskehold og deres ledere, og så i downtown København, som burde være deres højborg. Tykke A var den eneste af de syv der bare tilnærmelsesvis prøvede at spille lidt kølig, men det var tydeligt at hans humor havde små, skræmte, paniske undertoner. Det var bestemt ikke sjovt at være kommunist i dag og sidde i byretten få meter fra de mennesker som har et regnskab at gøre op med dem.
De sad febrilsk og prøvede at se ligeglade ud, men flere af dem lignede det meste af tiden nogle der kunne finde på at stikke i et vræl hvert øjeblik det skulle være. Og deres såkaldte leder. Vorherre bevares. Det er let at se hvorfor de altid kun har turde lave hit-and-run baghold 5-10 mod 1.
En bumset, fedladen teenager som prøvede at holde humøret oppe for sine forskræmte medtiltalte. Og deres såkaldte tæskehold udenfor.
Små udmagrede solbrille-klædte autonome og kiksede fremmede i enhver tænkelig form og blanding prøvede at se hårde ud, fordi Hr. og Fru betjent og adskillige salatfade i omegnen sørgede for, at de ikke fik den røvfuld som ellers lå lige til sidebenet. 20-25 kommunister i hvad der skulle forestille at være spydspids i AFA.
Havde jeg en gang bare en svag respekt for enkelte af mine modstandere, så tabte jeg det for dem alle i dag. En super fed dag for de nationale og en yderst pinlig ditto for en presset venstrefløj af kommunistiske kællinger og marxistiske møgtøser.

Det var jo bare som det forløb. En meget ynkelig og presset autonom voldsbrigade. Man kan tydeligt konstatere, at det passer dem bestemt ikke at deres navne og ansigter er kommet frem. Jeg nød personligt at sidde i ro og mag og tage dem godt i øjemål. Der er et gammelt regnskab der skal gøres op. Og nu er der ansigter og navne på (de må desværre ikke nævnes endnu pga. navneforbud), og det er de tydeligvis meget ubekvemme og pressede over.

Kiksede typer. En af dem ligner en Hellerup-dreng der tydeligvis ledte febrilsk efter sin mors Audi at forsvinde i. Så var der 2 knægte som lignede små kiksede, kvabsede DSU’ere. Den kiksede fyr med stort skæg og briller som følte sig mere hjemme i et kemilokale og hjemme bag skærmen spillende WOW. Så var der ikke mindst den “notoriske” AFA/Redox leder AR som mere slog en som en bumset, småfed pauseklovn, end som en dansk marxistisk voldspsykopat.
De følte sig tydeligvis meget utrygge ved at skulle smide palæstinenser-tørklæderne og ved at skulle forlade computerskærmens trygge rammer. En både ynkelig og morsom forsamling. Ikke mindst de kiksede typer udenfor, som mest lignende nogle der stod og sjatpissede i bukserne da vi gik forbi og småskubbede til dem.

Se også:
Ekstrabladet

2