Rusland og Slavisk Union

Turene til Rusland og Slavisk Union

Dette skal ses som en endelig og samlet redegørelse for DNF’s udenlandske relationer, herunder det korte samarbejde med Slavisk Union (herefter SU).

Før vildsvinejagten

I foråret 2010 besluttede en kreds af DNF folk at det var på tide at prøve noget helt nyt. Vi ville etablere et internationalt netværk. Vi havde allerede kontakter i bla. Sverige og Tyskland, så valget faldt på Rusland. Men hvorfor i det hele taget have udenlandske relationer når man er en Dansk Nationalistisk gruppering? For det første er kampen for vores fædrelande, folk og retten til selvbestemmelse ikke alene begrænset til Danmark. Det er bogstaveligt talt alle hvide Europæiske lande, som i de sidste tres år er blevet tvunget til at deltage i et på forhånd dødsdømt multikulturelt eksperiment. Man forsøger ikke at blande kulturer og entiske grupper i Zimbabwe, Afghanistan eller Kina. Intet multikulturelt samfund har nogensinde vist sig levedygtigt. Derfor er det vigtigt at danne en fælles front. Med dette menes der at udveksle erfaringer med ligesindede fra andre lande, som igen kan videreformidles til de Europæiske landes befolkninger. Gennem et internationalt netværk kan man også gøre brug af hinandens efaringer med aktionsformer, oplysningskampagner, finansiering og meget andet. At tro vi kan udrette noget ved bare at fokusere på Danmark er naivt.

Hvorfor Rusland? Rusland, Skandinavien og Nordeuropa har en lang fælles historie, som går længere tilbage end vores tidsregning. Dette blev der sat en stopper for ved Oktober revolutionen i 1917. I dag har vi stort set glemt det faktum at det vestlige Rusland fra før vores tidsregning har været en del af Europa. Genetisk ligner hvide Russere også Europæere langt mere end eksempelvis Slaviske folk. Dette er påvist gennem Haplo group forskning. En genetablering af de Nordeuropæiske og Russiske relationer vil være gavnligt for begge parter. Set i en mere nutidig optik er det Russiske Nationale miljø meget stærkt, og her menes ikke de drab på immigranter som Vestlige medier ynder at fremhæve. Ruslands Nationalister er meget andet end dette, hvilket vi da også har fundet ud af.
Så vi begyndte at lede på nettet efter Russiske højreradikale grupper. Underligt nok var der ikke mange at finde, ud over SU. Vi tog kontakt til SU, og aftalte at besøge dem April 2010.

Første tur til Rusland

DNF delegationen mødte en enkelt repræsentant fra SU som kørte dem til deres hotel. Denne repræsentant var meget hjælpsom under hele opholdet og DNF’erne så da også langt mere til ham end til Demushkin. DNF havde tre møder med Demushkin i de ni dage opholdet varede. Vi mødte mindre end ti medlemmer fra SU under hele opholdet. DNF havde ikke kontakt til andre Nationale under dette ophold. Ingen skydevåben, jagt eller noget der minder om det. SU repræsentanten kørte os til lufthavnen, og da han havde været os mere end bare almindeligt hjælpsom lovede vi ham at sende nogle gaver fra Danmark, eller medbringe dem næste gang vi tog til Rusland. Denne person var en ivrig jæger.

En SU repræsentant kommer til Danmark

Juni 2010 kommer en repræsentant fra SU til Danmark sammen med en tolk. Det viser sig at hverken repræsentanten eller tolken er medlemmer af SU. Vi tager sammen til solhversfest i Tyskland hos Manfred Roeder. DNF mødtes med andre Russere i Kiel, som også skulle besøge Manfred. Det er på denne tur at det begynder at gå op for DNF at SU og Demushkin ikke er særligt populære i Rusland blandt Nationale. Hverken repræsentant eller tolk udtaler sig direkte kritisk om SU, men det kan mærkes at de ikke er synderligt begejstrede for SU. Lars Agerbak forsøger flere gange at finde ud af hvad som lå til grund for denne skepsis, men uden held. Det er efter hjemkomsten fra Tyskland, perioden mellem første og andet besøg, at DNF finder ud af at SU nok ikke er den bedste samarbejdspartner man kunne finde.
Det var blandt andet på Nettet hvor vi kommunikerede med andre Nationale udenfor SU, at vi langsomt fandt fandt ud af hvad SU var. Vi ville dog stadig gerne danne os vores egen mening. Det virkede faktisk lidt urealistisk, at sådan som SU præsenterede sig selv på Nettet, ikke nød særlig stor popularitet i Rusland. Langt de fleste Frie Nationalister, samt organiserede Nationale i Rusland, er langt fra enige i Demushkins provokerende og kontraproduktive stil.
Hvorom alting er, DNF aftale med de Frie Nationalister at komme og besøge dem, og ikke SU. Dette var vores anden tur til Rusland.

Andet besøg i Rusland

27 Oktober ankom DNF til en af Moskvas lufthavne. Mindre end en time efter vores ankomst fandt den første underlige hændelse med SU sted. Repræsentanten fra første besøg var også i lufthavnen da vi havde de lovede takke gaver med. Ting fra DK. To andre gutter, som tilhørte de Frie Nationalister, var også tilstede. Den gruppe af folk vi kendte sad fast i en af Moskvas sædvanlige trafikpropper. Vi havde dog ikke set de to velklædte og velbyggede guttet før, så vi vidste ikke hvem de var. Lars Agerbak spurgte SU repræsentanten om de også var fra SU. Han svarede “ja”. Da Lars Agerbak efterfølgende fortalte dem dette skreg de af grin. Den ene havde aldrig haft noget med SU at gøre, den anden havde. Han havde ikke noget godt at sige om Demushkin. Som Lars Agerbak selv siger, “jeg har til dato aldrig hørt nogen Russiske Nationale uden for SU sige noget godt om SU, og jeg har spurgt samtlige personer jeg har mødt om deres mening”.

Dette andet besøg var ganske anderledes end det første. Vi var aldrig alene, vi havde egen lejlighed, der var stillet biler til rådighed og DNF delegationen havde stort set ikke andre omkostninger end flybilletten. Først og fremmest havde vores nye venner lagt et virkelig godt program for os. Vi var til et utal af møder, blandt andet hos PZRK. Vi mødte virkelig mange forskellige mennesker fra forskellige grupper og partier. Det var næsten for meget af det gode. Det er svært at sætte et tal på, men 70-100 personer er ikke overdrevet. Langt størstedelen af de folk vi mødte var univesitetsuddannede. Advokater, Designere, økonomer, undervisere, med mere. Langt de fleste højreradikale i Rusland har job og uddannelse.

Nu til gensynet med SU. Da Demushkin havde hørt at vi kom, havde han og repræsentanten arrangeret en vildsvinejagt for os. Vi indvilligede i at deltage, men havde på forhånd aftalt at det var det og ikke andet. Vi ville ikke indgå nogen samarbejdsaftaler med SU. Alle deltagere fra DNF kan bevidne dette. Demushkin forsøgte ellers ihærdigt, med tale om millitærtræning i Kirgisien og meget andet. Mest af alt lød det som om han ville have os til at deltage i ren terrortræning. Dette blev naturligvis høfligt afvist. Vi fandt da også ud af at han, Demushkin i hemmelighed havde videooptaget vores interne samtaler på Dansk. Ikke en måde at behandle gæster på. Til jagten var 2 våben stillet til rådighed. En jagtriffel kaliber 9,3 mm og et almindeligt glatløbet haglgevær 12 gauge. Ganske som man kender dem fra Danmark. Eneste forskel er at dette haglgevær har 5 skud i magasinet, hvor man kun kan have to i Danmark. Der var ikke tale om “tunge” våben eller “gigantiske” skydevåben, som visse medier påstår. Lars Agerbak afskød jagtriflen to gange under hele forløbet. Det var de eneste skud som blev affyret med dette våben. Dagen efter jagten som forgik i skumringen, spurgte Demushkin om DNF’erne ville prøve at deltage i noget simpel taktisk fremrykning samt håndtering af pistol, da han ville se hvordan det var at undervise folk i dette som ikke havde kendskab til det Russiske sprog. Hvike interesser han har heri er ikke til at sige. DNF deltog og dette foregik med to våben. Haglgeværet og en luftpistol som er en kopi af den Russiske Makarov PM. Det er den pistol man kan se på videoen medierne har gjort brug af. Hele forløbet tog en omkring en halv time. Dette møde var et høflighedsvisit, og som DNF havde aftalt på forhånd, sidste gang vi ville have kontakt med SU. DNF tog hjem igen 31. Oktober.

Tredje besøg

24. December tog Lars Agerbak til Rusland for at fejre jul og nytår, samt for at følge op på de nye kontakter. Det var under dette besøg han mødte den person som han senere giftede sig med. Lars Agerbaks hustru er medlem af LDPR, Ruslands tredje største parti, og valgkredsrepræsentant for dette parti.

Politisk arbejde

Lars Agerbak har ved flere lejligheder repræsenteret DNF i Rusland ved forskellige politiske arrangementer. Blandt andet ved et støttearrangement for den fængslede Spetznaz Oberst Vladimr Kvachkov, ved et udendørs arrangement for LDPR med ca. 1500 deltagere, diverse møder og meget andet. I Belgien har DNF også for nylig etableret kontakt med et par organisationer. Hele den dybere mening med de udenlandske relationer, vil i nær fremtid blive uddybet.


Lars Agerbak i baggrunden(hvid skjorte) før talen

Billede fra LDPR mødet

Kommentar. Dmitij Demushkin ( SU)

Vi kan her tilføje et par kommentarer omkring Demushkin. For ganske nylig har Demushkin igen gjort sig ekstremt upopulær i Nationalistiske kredse i Rusland. Som PZRK udtaler, så gør han alt for at være “kendt” og skænker ikke andet en tanke. Seneste bevis for dette er hans udtalelser om DNF i Danske medier og hans “hovedkvarter” i Norge, hvor han forsøger at fedte alle parter ind i militærtræning og Breivik. Intet af det han udtaler til pressen har et gram af sandhed i sig. Senest har Demushkin og Alexander Potkin indledt et samarbejde med kaukasere fra Tjetjenien for at det ikke skal være løgn. Dette har gjort ham så upopulær, at mindst 19 Russiske organisationer, en DNF partner, PZRK og LDPR(trejde største parti i Rusland) nu har taget total afstand fra ham og hans nye organisation “Russere”.
I bunden af artiklen er oprettet et billedgalleri med billeder fra forskellige begivenheder rundt omkring i Moskva og Rusland. Billederne er fra Lars bryllup, en skydeklub hvor vores kammerater kommer for at have det sjovt, fisketur med venner fra Moskva og nogle Spetznaz gutter, taler, møder og andet.

Demushkins nye samarbejdspartnere…

Billeder

Flere billeder