Biskoper kræver mere næstekærlighed overfor “flygtninge”

800px-Roskilde_domkirke_från_RådhustorvetTilsyneladende er der ikke grænser for hvor mærkværdige holdninger fremtrædende folk i det danske samfund kan finde på at ytre i det offentlige rum.

Endnu en gang må befolkningen lægge øre til holdninger som mange borgere betragter som forræderiske overfor vort folk. I 2008 søgte 2.409 personer om asyl i Danmark. I 2013 var det 7.553. I år tyder alt på, at det bliver over 20.000 personer. Dette har fået politikere fra de selv de mest indvandringsvenlige partier til at komme med forslag til hvordan man kan begrænse denne folkevandring fra mellemøsten bare lidt. Bl.a. har man foreslået at de nytilkomne asylansøgere først kan få familiesammenføring efter 12 måneder i Danmark.

Men selv disse små begrænsninger er tydeligvis for meget for flere personer med et højt embede indenfor den “danske” Folkekirke. Således skrev biskop Marianne Christiansen i mandags et indlæg i Jyllands Posten, hvor hun gør sig til talskvinde for, at Danmark skal tage imod endnu flere asylansøgere: Hun skrev bl.a.

Hvordan får vi det til at hænge sammen i hovedet? Med den ene hjernehalvdel begræder og frygter vi IS’ og Assads hærgen – i medlidenhed med ofrene og i frygt for, at barbariet skal brede sig. Med den anden vil vi ikke give de mennesker, der i flugten fra barbariet er nået til Danmark, lov til at få deres børn med. Hvorfor? Fordi 20.000 syriske flygtninge om året åbenbart er grænsen for, hvad et land som Danmark kan klare.

Hvorefter hun nævner at Jordan, som er naboland til Syrien, angiveligt modtager 20.000 syrere om ugen. Herefter kommer en historie om at Jesus krævede af folk at de skulle være gode mod deres næste osv. Biskoppen blev efterfølgende bakket op af to andre biskopper, Kjeld Holm fra Aarhus og Peter Fischer-Møller fra Roskilde. I debatten nævnes bl.a. fortællingen om den barmhjertige samaritaner som hjalp en såret mand han mødte på en vej.

Tydeligvis bruger biskopperne fortællingerne fra Bibelen til at viderebringe deres egne politiske holdninger. Det er værd at nævne at disse biskopers kærlighed til det danske folk tydeligvis kan ligge på et meget lille sted. Deres fortolkning af Bibelen er ikke overbevisende.
Hvis Jesus havde været af den opfattelse, at folkeslag skulle lade alverdens andre og fattigere folkeslag indvadere deres lande, havde han formentlig stillet sig op på en kasse og havde sagt: “I israelitter skal lade alverdens folkeslag indvadere Israel og i skal betale dem for at lave ingenting og begår de kriminalitet må i ikke udvise dem”. Ingen sådan beretning findes i Bibelen. Derimod findes historien om den barmhjertige samaritaner der hjælper en såret mand han møder på sin vej. Og meningen med den historie var måske netop, at hvis man går på en vej og så møder en såret person bør man hjælpe ham.

Generelt tales der i Det Nye Testamente om at man skal elske sin “næste” m.m. Spørgsmålet er så hvem ens næste er. Er det folk man tilfældigvis møder eller er det alle mennesker i hele verden? En helt tredje fortolkning af begrebet kommer fra den amerikanske nationalist David Duke. Han nævner, at der er grund til at antage, at begrebet kun dækker over andre jøder. Dvs. jøderne skal elske andre jøder som dem selv. Dette sætter fortællingerne i Bibelen i et noget andet lys.

Når dette så er sagt, er vi ikke alle kristne og ikke alle mener at man bør følge hverken Bibelens ord, for slet ikke at tale om biskoppernes fortolkning af denne. I hvert fald er det yderst beklageligt at folk med højtstående stillinger i Folkekirken kommer med opfordringer der kan være med til at ødelægge vort land.

Kilde: Jyllands Posten