De er ikke “flygtninge”!

IndvandrereDer var en gang da massemedierne kaldte dem “indvandrere”, “asylansøgere” eller “migranter”. Men engang måske i slutningen af 2014 begyndte samtlige store massemedier i Danmark, på en gang, pludselig at kalde horderne af arabere og afrikanere som kontinuerligt prøver at invadere Europa, for “flygtninge”. Som om mediebosserne havde talt sammen og var blevet enige om “Skal vi ikke kalde dem alle sammen for flygtninge, så vi ligesom kan bilde folk ind at de ALLE SAMMEN er forfulgte og at de ALLE har en ret til at være i Europa?” “Jo rigtig god idé, så kan vi samtidig skælde alle der modsætter sig den arabiske invasion ud for at være rigtig onde mennesker.” “Genial idé”. Sådan eller lignende kunne en samtale mellem de antidanske mediechefer måske have lydt.

FN’s flygtningekonvention definerer begrebet flygtning som en person der:

som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig uden for det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af en sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil.

Vores mediechefer har ingen mulighed for at vide om alle de migranter der hver dag prøver at sejle over Middelhavet eller at komme ind i Europa på anden måde, er folk der virkelig er forfulgt pga. deres race, religion eller lignende. Følgelig kan de ikke tillade sig at kalde alle disse migranter for flygtninge. Folk med realitetssans er udmærket klar over at folk der kommer fra lande hvor folk måske tjener modværdien af et par hundrede US dollar om måneden, har et stort incitament for at rejse til andre lande der giver dem en gratis bolig og et anseeligt månedligt beløb at leve for, så snart de siger ordet “asyl”. At der er borgerkrigslignende tilstande i et af de arabiske lande, Syrien, er også et incitament for at rejse. En bedre idé for disse syrere ville være at få styr på deres eget land og at inddele det efter folkenes respektive religiøse overbevisning.

At vores mediechefer kontinuerligt tillader denne misvisende brug af ordet “flygtning”, kan vi kun betragte som et yderst landsskadeligt forsøg på at manipulere med den offentlige mening.