Drab og etnicitet


Så har der været endnu et skuddrab i København. Der er ikke meldt noget ud om etnicitet, men der skal nok være nogen der gør sig sine formodninger. I den forbindelse er justitsministeriets rapport ”Drab i Danmark” 2008 – 2011 interessant:

”Med hensyn til drabsofre med fremmed etnisk oprindelse kommer godt otte pct. fra et andet europæisk land og ni pct. fra Mellemøsten. Derudover er fire pct. fra Afrika, mens en enkelt procent (to personer) kommer fra Sydøstasien. I forhold til befolkningens sammensætning kan det beregnes, at drabsfrekvensen for personer af dansk herkomst i den undersøgte periode var på 0,7 pr. 100.000, mens den for indvandrere var 1,5 og for efterkommere 1,6. Både indvandrere og efterkommere er således betydeligt overrepræsenterede i statistikken over ofre for drab, idet deres drabsfrekvens er mere end dobbelt så høj som den for personer af dansk herkomst. Når der tages højde for den skæve aldersfordeling, der er for indvandrere og – ikke mindst – efterkommere, bliver tallene henholdsvis 1,1 og 5,7 ofre pr. 100.000.” [p.14]

Der er nok ikke nogen der kan tro at billedet er blevet bedre i de sidste 8 år.

http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2014/Drab%20i%20Danmark%202008-2011.pdf