Erhvervsledere ønsker mere ikke-europæisk indvandring til Danmark

Industriens HusNår man som nationalsindet mand eller kvinde ønsker at arbejde eller at kæmpe for et dansk Danmark, et svensk Sverige eller et europæisk Europa, er det naturligvis vigtigt at vide hvem det er der prøver at ødelægge de europæiske nationer. Hvem er disse individer der i forskellige dele af samfundets magtstruktur arbejder for masseindvandringen fra ikke-europæsike lande? Hvilke dele af magtstrukturen i Danmark er infiltreret af disse antieuropæiske individer?

Der findes tydeligvis en eller anden lille horde på nogle hundrede antinationale individer der til tider viser sig på gaden og bruger paroler som “asyl til alle” og lignende. De prøver at skabe indtrykket af at der er en “folkestemning” for masseindvandringen.

Det er ligeledes åbenlyst at multikulturalisterne fuldstændig styrer nyhedsmedierne i Danmark. Dette kommer til udtryk i de kontinuerlige forsøg på at manipulere med den offentlige mening ved i næsten alle alvorlige kriminalsager at hemmeligholde forbrydernes etnicitet. Ved at man ikke nævner at det er indvandrergrupper der står bag ballade i bestemte situationer, men ved at man i stedet taler om “unge”. Ved at man ikke offentliggør demografiske prognoser eller ordentlig kriminalstatistik for Danmark. Ved at man mere eller mindre kontinuerligt publicerer “tåreperser” historier om en eller anden “stakkels” tyrkisk teenager eller lignende der skal udvises. Ligesom man bruger forskellige andre metoder til manipulationen.

Folketingspolitikerne kan man stort set opdele i to kategorier: Dem som lader til at hade deres eget folk så meget, at deres ideologi påbyder dem at arbejde for masseindvandringen og dermed for decimeringen af vort folk. Og dem hvis loyalitet primært ligger i deres egen tegnebog, dvs. deres primære interesse er at blive genvalgt for hver en pris og eventuelt få en mere vellønnet stilling, som f.eks. minister. Der findes måske nogle få patriotiske mennesker på “borgen”, men hvad de har opnået er nærmest lig med nul.

En fjerde del af samfundets magtstruktur, som der normalt ikke er så meget fokus på, er pengeverdenen. Det interessante her er hvor meget antinationale erhvervsfolk og rigmænd påvirker beslutningsprocesserne f.eks. i de politiske partier og på Christiansborg. Som mange vil være bekendt med får såkaldte borgerlige partier en del af deres finansiering fra bidrag fra virksomheder og velstående privatpersoner. Venstreorienterede partier som f.eks. Socialdemokraterne støttes af forskellige fagforeninger.

Efter at Vestres politiske ordfører Inger Støjberg for nogle dage siden foreslog at man skulle gøre det sværere for folk fra visse 3. verdensområder at indvandre til Danmark, har en lang række “erhvervsfolk” meldt sig på banen med kritik.
Bland andet har talsmænd for virksomhederne Bestseller (står bag tøjmærkerne Jack & Jones, Vero Moda m.fl.), Grundfoss og Arla kritiseret forslaget. Arlas Koncerndirektør Jais Valeur udtaler:

Det er klart, at den danske stat ikke skal lægge forhindringer i vejen for, at vi kan få de dygtigste medarbejdere hertil. Det er dem, vi går efter, og vi ser ikke på, hvor de kommer fra. Vi differentierer ikke mellem mennesker og skal kunne hente de bedste hertil, uanset om de er fra EU, Mellemøsten, Afrika eller Asien.

Efterfølgende meddelte talsmænd fra Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri og Dansk Erhverv at de mente at man ikke skulle se på folks nationalitet, men kun på kvalifikationer i forbindelse med indvandring.

Normalt er erhvervsledere ikke så åbenmundede med deres holdninger, men af og til prøver de at påvirke debatten offentligt. Hvad der sker bag kulisserne kan vi kun gætte på.

Kilder:
Berlingske
Berlingske