Kirke-iraker voldtog 14-årig

En af de 282 afviste irakere, som Kirkeasyl kæmper for at lade blive i landet, er dømt for voldtægt af mindreårig.

Det drejer sig om den 38-årige Mustafa Ahmed, der både er gift og far til to, som blev dømt til to et halv års fængsel samt udvisning for voldtægt af en 14-årig pige i 2004. Han blev også dømt for blufærdighedskrænkelse ved at have befølt den samme pige og – ved en anden lejlighed – en anden pige på intime steder i en lejlighed i Nordvestkvarteret.

Samtidig har flere af de andre afviste irakere begået alvorlige forbrydelser som f.eks. narkohandel og berigelseskriminalitet.

Kirkeasyl afviser dog at kende noget til sagen og fortæller til BT: “Hvis en person dømt til udvisning af retten har været i kirken, har det helt været uden Kirkeasyls viden om dette. Kirkeasyl handler og har hele tiden handlet om at give ophold til de 282 afviste irakiske asylansøgere, ikke om andre mennesker, der er udvist ved dom. Men det er da muligt, han har været der, da vi ikke har kontrolleret irakerne ved kirkens døre.”

Kilde: BT