Kirkeasyl får taget deres penge

Københavns Politi har på et lukket retsmøde den 8. oktober beslaglagt 308.000 kr. fra Kirkeasyls vikarbureau. Dog mener Kirkeasyl, at aktionen er politisk og et forsøg på at kvæle organisationen.

Det drejer sig om firmaet Asylbureau ApS, som blev startet efter rydningen af Brorsons Kirke af Kirkeasyl, for at skaffe opholdstilladelser til de afviste irakere. Dette via en regl i udlændingeloven, som skal sikre danske virksomheder muligheden for at importere arbejdskraft fra udlandet.

Politiet har efter Berlingske Tidendes oplysninger lagt til grund, at der er et »markant« sammenfald af personer, adresser og bankforbindelser mellem en række foreninger. Blandt andet den såkaldte Støttekomité for skjulte flygtninge, som blev oprettet for at hjælpe de asylansøgere, der er gået under jorden i Danmark.

Efter beslaglæggelsen af de mange penge, har Asylbureau ApS skiftet navn til Irakinstituttet. Dog ikke for at skaffe vikarjobs, men for at drive oplysningsvirksomhed.

Kilde: Berlingske Tidende