Overfaldet julenat – fire er tiltalt men alle er nu på fri fod

OLYMPUS DIGITAL CAMERAFire af de personer som helt umotiveret gennemtævede et kærestepar som var på vej hjem efter en julefest på Vesterbro julenat, er nu blevet tiltalt for overfaldet. DNF har tidligere skrevet om sagen.

Den ene af de overfaldne, Mads S., forklarede i retten at en 16-17 årig person først var begyndt at tale provokerende til dem. Ifølge Mads S. spurgte den unge dreng: ‘Hvad glor I på?’Parret ignorerede den unge fyr, forklarede Mads. Desuden fortalte han:

– Men han blev ved med at råbe. Han råbte, om han skulle voldtage os og sagde, at han ville kneppe os, men vi ignorerede ham fortsat og gik videre. Han spurgte os, om han skulle stikke os ned. Han begyndte derefter at gå hen imod os. Jeg gav Nanna julegaverne og spurgte ham, hvorfor han var så meget oppe at køre, og hvad han havde gang i.
Så blev jeg slået ned med en flaske. Jeg kunne mærke det og høre den splintredes, og jeg blødte fra venstre tinding. Jeg stod derefter og dinglede lidt og prøvede at få fat i ham. Jeg registrerede derefter, at der kom i hvert fald fire personer op fra kælderen og løb på en række ud mellem bilerne.
De røg alle på mig. X (navn udeladt, red.) slog mig i hovedet med en genstand, sagde Mads og udpegede direkte en af de tiltalte. Det hele gik meget hurtigt.
Lige pludselig stod de alle rundt om mig og sparkede og slog både med knytnæver og en kædelås, fortalte Mads i retten. På et tidspunkt kom han ned at ligge. Det sortnede for ham, og han mener selv, at han mistede bevidstheden.
– Det næste jeg husker er, at jeg kommer på benene, og at Nanna ligger og skriger. Jeg kom til mig selv ude på vejen, og der lå hun på jorden. Jeg ser, at hun bløder rigtig meget fra panden, næsen og hovedet og er meget i chok.

Hans kæreste Nanna blev gennemtævet med jernkæder, da hun prøvede at få de 5 personer til at stoppe overfaldet på Mads.

Alle tiltalte har indvandrerbaggrund, en sandhed som selvfølgelig skal skjules for befolkningen og Ekstra Bladet nævner det således heller ikke i deres artikel. Man kan jo ikke fortælle befolkningen sandheden, så udvikler folk måske nogle holdninger som magthaverne ikke ønsker.

Under retssagen blev der både grint og givet håndslag, nogle af de tilhørende syntes åbenbart at oplæsningen af anklageskriftet var morsomt. En af de tiltalte, en 18-årig somalier, er allerede før retssagen blevet idømt betinget udvisning to gange.

Alle fire tiltalte er nu på fri fod og kæresteparet kan således møde dem når som helst.

Kilder:
Ekstra Bladet
Den korte avis