To syriske mænd voldtog dansk kvinde – sådan lokkede de hende i fælden

To 18-årige syriske mænd bosiddende i Hobro blev af et enigt domsmandsting dømt til hver 4 års fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt for en grov dobbeltvoldtægt som de udførte mod en 22-årig kvinde i januar.

Kvinden havde været i byen i Hobro og kort efter kl. 1 natten til søndag henvendte de to mænd sig til hende og sagde at hendes veninde sad grædende på en festplads i nærheden. Først da kvinden ankom til selve festpladsen gik det op for hende at der var noget andet i gære.

Ifølge politiet trak den ene mand den 22-årige kvinde omkuld på pladsen, hvorefter han fastholdt hende med et halsgreb og holdt hende for munden, så hun ikke kunne skrige. Derefter trak de to mænd, AA og MG, bukserne af hende, rev hendes trusser itu, hvorefter den ene mand voldtog hende med kondom. Derefter voldtog den anden mand hende også med kondom. Derefter efterlod de kvinden og gik ind mod byen.

De to mænds advokater har anket sagen til landsretten.
Både som mand og kvinde bør man tænke over hvem man stoler på!

Kilde: Lokalavisen