Demonstration 9 april 22 - Mod Putins krig i Ukraine

Danmarks Nationale Front demonstrerer lørdag 9 april mod Putins ekspansionskrig i Ukraine. Vi mødes kl 14:00 ved Viborg domkirke. Vi vælger at offentliggøre talen før arrangementet, for vi ved at interessen hurtigt forsvinder, når arrangementet er afholdt.

Velkommen

Velkommen til DNF’s demonstration mod Putins ekspansionskrig I Ukraine. Det er en symbolsk dag at afholde en demonstration på dagen for Danmarks besættelse. Vi må håbe at Ukraine også snart er frit igen.


Ukraine

Der skal retfærdighed for krigsforbrydelserne I Butja – Det er forfærdeligt at se de civile døde i Butja. Kyiv, Kharkiv. Putin og hans lakajer må stilles til ansvar for deres krigsforbrydelser. Selv om Putin ikke selv har trukket på aftrækkeren ender ledelsesansvaret på hans skuldre. Massegrave skal ikke endnu en gang graves på Europæisk jord.


Forsyn med offensive våben

Det som Putin havde håbet på, var en lynkrig der havde knækket nakken på Ukraine på få dage, har vist sig at være en langt større opgave end først antaget. Den defensive succes som Ukrainerne har haft med de antiluftskyts og panserværnsvåben som indtil videre er givet til Ukraine, må nu forøges med offensive våben, så Putins styrker kan trænges tilbage.

Som den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, sagde ved et nyligt afholdt møde med Jens Stoltenberg ”Min dagsorden er meget simpel, der er kun tre ting: Det er våben, våben og våben”. Den ukrainske hær og befolkning har vist, at de kan kæmpe og vinde, men uden tilstrækkelig støtte, vil det kræve enorme ofre. Helt konkret var ønsket fra udenrigsministeren, at NATO-landene leverer fly, der kan bære missiler, pansrede køretøjer og avanceret antiluftskyts, lød det fra ham.

Når det kommer til Ukraine, bør der ikke være forskel på forsvarsvåben og angrebsvåben, fordi alle våben, der bruges af den ukrainske hær i Ukraine, per definition er forsvarsvåben. Så den forskel mellem forsvar og angreb giver ingen mening, sagde han på pressemødet.


Ukraine ind i NATO.

Når Ukraine igen er frit, skal de tilbydes optagelse I NATO. NATO-medlemskab lader til at være det eneste Putin respektere.


Der skal ikke opgives land for fred

Det ville være fristende at tilbyde jord for fred. At overdrage nogen af de østlige provinser som Donbass eller Donetsk. Men det er ikke den rigtige vej at gå, for hvor lang tid vil der gå før Putin endnu en gang ville få blod på tanden? Hvis ikke Putin stoppes her, hvor stopper hans ekspansionistiske drømme så?


Opret en no-fly zone

Det er et farligt træk, og et træk der kan være svært at gøre så længe Ukraine ikke er et NATO-land, men det er nødvendigt fra den civiliserede del af verden at trække en streg i sandet, og oprette en no-fly zone over Ukraine. For endnu en gang. Hvis ikke Putin stoppes her, hvor stopper hans ekspansionistiske drømme så?


Økonomiske sanktioner

De økonomiske sanktioner vi ind til videre har set er symbolske. Beslaglæggelser af yachter og pragtpalæer som, ja, har ramt Putins inderkreds, men som ikke reelt betyder noget. Der hvor man er nødt til at ramme er på olie og gas. Det er det der finansierer Putins regime. Uden nogen aftagere af hans olie og gas, ingen rubler til at holde krigsmaskineriet kørende.

Det tragiske er, at det der sker nu, er at russerne samler sig om Putin. Eksterne fjender er, og har altid været, den bedste metode til at få fred på hjemmefronten.


Danmark

Derfor må vi også se på hvad det betyder for danske forhold.


Fri for afhængighed af Russisk olie og gas

Vi må gøre os fri for afhængighed af Russisk olie og gas. Hvor det er muligt, er dette et glimrende incitament til at begynde den grønne omstilling. Hvis det ikke er muligt at dække det nuværende behov, er det også rettidig omhu at begynde at se på atomkraft. Her er der en relativ sikker energi form som alf for lang tid er blevet negligeret som et reelt alternativ.


Et stærkt landbrug

Vi må gøre os fri for afhængighed af Ukrainsk hvede. Det er forsøgt, og fundet i uorden, gentagne gange i verdenshistorien, at være afhængig af at kunne importere fødevare udefra. Som f.eks. kornleverancerne fra Egypten der var livsvigtige for Rom i republikkens tid. Derfor er det vigtigt at holde fast i et stærkt og bæredygtigt landbrug der kan mætte os alle.


Nej til at opgive forsvarsforbeholdet

Vi siger “Nej” til at opgive forsvarsforbeholdet. Selv om vi ønsker et samarbejdende Europa, så er den nuværende kurs, hvor et Europas forenede stater i højere og højere grad er målet, et fejlskud.

Ja til et Europa af nationer. Ja til et forenet Europa. Nej til Unionen.

Koster det? Ja, det koster. Frihed koster.

Analyse

Hvorfor byde Ukrainske flygtninge velkommen når vi er imod ikke-vestlig indvandring?

Det er selvfølgelig et spørgsmål der er oplagt at stille. - Der er forskel på ”Flygtninge” og ”Flyt – ninge” – Og ja. Der er tale om hvide mennesker. Oh rædsel. Sagde han virkelig det. Ja, det har været komisk at se alle de politikere som Morten Messerschmidt og Pernille Vermund vrider sig. Åh nej. Det er Islam der er problemet. Var det dog bare kristne negere der var kommet, så ville alt være fryd og gammen må man forstå. Det er jo absurd.

Spøjst nok var det et argument i DR Deadline for at tage ISIS terroristers afkom til Danmark at der var ”blonde blåøjede børn” der sad i lejere i Syrien. Der var der ikke nogen der kviede sig over argumentet. Nu hvor det benyttes for de ukrainske flygtninge er det tabu. Som I netavisen POV:


Mediedækningen af ​​krigen og flygtningestrømmen fra Ukraine har afsløret visse vestlige embedsmænds og journalisters racistiske ideologi, da de krævede, at Europas døre skulle åbnes for ukrainske flygtninge, fordi de “ikke er irakere eller syrere”.

CBS-korrespondent Charlie D’Agata blev tvunget til at undskylde, efter at hans kommentar udløste forargelse på sociale medier, og han blev anklaget for at være racistisk.

D’Agata sagde, at invasionen af ​​Ukraine ikke kunne sammenlignes med krigen i Irak eller Afghanistan, fordi Ukraine er “mere civiliseret, og dets folk er europæiske.” Han forklarede, at “Ukraine er relativt civiliseret, europæisk, og det er en by, hvor man ikke forventer krig eller håber, at det ikke vil ske.”


Hvorfor den nuværende indvandringspolitik og analyse er forfejlet?

For hvor meget tabubrud det end måtte være, så er race naturligvis en parameter. Ikke i en biologisk betydning, men i en sociologisk. Race er identitet. Psykologen Henri Tajfel udførte i starten af 60erne nogen eksperimenter, der skulle blive kendt som minimalgruppeeksperimentet, der skulle finde ud af hvad der får folk til at føle sig som en del af en gruppe og favorisere denne gruppe frem for en anden gruppe. For at finde punktet hvor diskrimination begyndte måtte en baseline findes. Det viste sig, til hans store overraskelse, at en baseline ikke kunne findes. Altså en gruppe inddeling hvor man ikke favoriserede sin egen gruppe.


Blot det at tildele et gruppetilhørsforhold gjorde at gruppens medlemmer favoriserede sine egne medlemmer. Også selv om grupperne intet havde til forskel. Det er jo dette gruppetilhørsforhold der er det grundlæggende. Og i sagens natur er ens race den mest umiddelbare markør. Ligegyldig hvor der finder folkeblandinger sted, er resultatet konflikter.

Det lader til at den samfundskontrakt der officielt er enighed om er, at vi indgår i et forsikringsselskab. En ren økonomisk model. Som f.eks. her Fredrik Reinfeldt:


»De, som er fjendtligt indstillede over for indvandring, anklager mig for ikke at fortælle sandheden om omkostningerne. Til dem siger jeg: Hvorfor fortæller I ikke sandheden om indtægterne?« siger han til Aftonbladet.

»Det er engang i mellem blevet sagt, at grunden til, at folk kommer til Sverige handler om, at nogle af os har talt om at åbne hjerterne og været "gode mennesker". Man siger, at vi skal vågne op, holde op med at være naive og se problemerne. Som om vi ikke gjorde det. De, som vil have en mere restriktiv indvandringspolitik, siger, at økonomien, pensionerne og jobbene er truet. Men uanset hvordan jeg vender og drejer det, når jeg gennemgår det eksisterende forskningsgrundlag, er der nærmest konsensus. At mennesker, som kommer hertil, gør økonomien stærkere og sikrer pensionssystemet på sigt.«


Både hans argument, og hans modstanderes er konstrueret økonomisk. Jeg kan godt forstå det. I et Civiliziation spil er den bedste bonus at få, når man indtager en landsby, næst efter en tech, en population. Men det er regnearkslogik. Sådan opfører mennesker sig ikke, tror jeg. Hegel sagde at staten er den implementerede frihed for en given bevidsthed. Hvad sker der når der ikke er en samlende god løgn, en samlende bevidsthed? Så bliver staten den implementerede ufrihed. Hvilket vi så sandelig også er vidne til.


I følge Benedict Anderson er nationalisme et forestillet fællesskab. Og ja. Det er det. Han mangler dog at stille sig spørgsmålet om hans marxistiske fællesskab ikke på samme måde er et forestillet fællesskab. Da Dansk Folkeparti kørte sin famøse reklamekampagne med den photoshoppede hund, var det selvfølgelig et forestillet fællesskab der blev præsenteret. Lynhurtigt kom der en modkampagne med en multikulturel idyl. Endnu et forestillet fællesskab. Hvilket man foretrækker er selvfølgelig op til en selv. Men er det mon det samme forestillede fællesskab, de der marcherer i Ashua optog op ad Nørrebrogade, har? Eller hvilket forestillet fællesskab har mon de der sidder i gummibådene på vej over middelhavet? Jeg tvivler på at det er det med den multikulturelle idyl.


Det er I hvert tilfælde en absurditet at man, som I et MMORPG som World of Warcraft gennemfører “Dødens hav” questen, og så er man inde.


Hvis man ser på argumentkonstruktionen, så er der ikke nogen forskel på hvordan Christiania, der ikke har nogen kvababbelser over at harcelere over ”den indre svinehund”, men ikke vil have andre ind end dem der er præcis som dem selv, og os almindelige dødelige, konstruere vores argumenter, for hvorfor vi ikke vil have andre ind end dem der ligner os selv. Selv om man ikke kalder det for Le Grand Remplacement så er det de samme mekanismer der er på spil.


Vi har igennem de sidste fyrre års forfejlede udlændingepolitik, siden den katastrofale udlændingelov i 83, set et Danmark der stødt og roligt har bevæget sig mod et mere og mere multikulturelt og multietnisk samfund. Uden nogen egentlig debat om emnet. Alt har kunnet fejes af bordet med et vrængende "Jeg kan ikke lide dit menneskesyn".

Men nu kan problemet ikke ignoreres længere. Det virker som piloterne i et fly der har alle alarmer larmende og lamper blinkende. Er det fordi vi flyver for hurtigt, og skal have næsen op for at sænke hastigheden, eller er vi ved at stalle? Kunne vi da bare komme dertil at når man siger at vi skal trykke styrepinden frem, så er det ikke fordi man ønsker at flyve ind i et bjerg.


Så hvorfor er den nuværende indvandringspolitik og analyse fejlet? Den er fejlet fordi det er en ren økonomien analyse. Fordi den antager at samfundets “værdi” består af dets institutioner, og ikke dets folk. Fordi den forblændet af begær efter mere guld så mennesket som blot et produktionsdyr. Ligger der blot nok bananer i truget så går alting nok.

Hvis man ikke har en personlig relation, så er man sin ”uniform”


Vores “gode løgn”, med Platons ord, er Star Trek drømmen – Drømmen om at alle der kom hertil ville være som os. At vi havde udviklede os til et højere stade. At vi havde været igennem ”Harmagedon” og nu var trådt ind i paradisets have. At de ”ædle vilde” ikke i lige så høj grad ville holde fast i deres normer og værdier som værende de evigt saliggørende.

Det var spøjst nok venstrefløjen der startede med at være imod indvandring. For da var det “arbejderne” man ville være frelsere for. “Intelligentsiaen”.


Der er en vittighed om ”den talende frø”. En prinsesse sidder ved en dam da en frø hopper op på en åkande. Frøen siger “Kys mig, så bliver jeg til en prins”. Så siger prinsessen. “Prinser går der 13 på dusinet af. En talende frø, det er unikt” og stikker frøen i lommen.

Og det er sådan parnasset har set på indvandringsproblemerne. Når mullaherne har bræget op om vantro og kalifat osv. har man stået og begejstret sagt “Øj, prøv lige at se. Den kan tale”


Kommunikation er svært

Da jeg skrev talen her, ville jeg benytte ordet ”Forfordele”. Det er bare et besværligt ord at benytte for det har skiftet betydning. For den ældre generation betyder det at blive forfordelt noget negativt. For den yngre noget positivt. Det viser hvor svært det er at kommunikere. Og når man tager i betragtning hvor svært det er for højre og venstrefløjen at tale med hinanden som civiliserede mennesker, på trods af at vi dog langt hen ad vejen har de samme referencerammer, hvor svært er det så når man ikke har de samme referencerammer, normer og værdier?


Et samfund er meget mere end dets love. Man skal have et ”fælles oplevet vi”. Man kvier sig ved at sige det, men Islam har sådan set fat i noget. For at være en af “os”, så tager du et navn som os, du spiser som os, du klæder dig som os osv. Vi definerer os negativt. Ud fra hvem vi ikke er.


Karl Popper og hans Tolerancens paradoks er netop et paradoks fordi det er tolerance som elastik i metermål. Alle ønsker at være den der til slut tager præcedens.


Konklusion

Så vi byder Ukrainske flygtninge velkommen fordi de rent faktisk flygter fra en krig der udspiller sig ganske få hundrede kilometer borte. Fordi vi har haft ganske gode erfaringer med dem som allerede er her. Fordi vi forventer at de I høj grad vil tage hjem når der forhåbentligt snart er fred i Ukraine. Selv hvis de ikke gør, så har vi i langt højere grad et ”fælles oplevet vi” med ukrainerne. Og ja, fordi der er tale om hvide mennesker.


Vi opfordrer Putin til at stoppe krigen - vi er ikke imod russerne som folk. Men Putins ekspansionskrig skal stoppes. Koste hvad det vil.


Ja til et stærkt Europa. Ja til et Europa af frie nationer.