Udtalelse vedr. støtte til Azov i Ukraine

Vi har fået tilsendt følgende spørgsmål:


"Jeg skriver i anledning af krigen i Ukraine, hvor I har vist støtte til Azov-regimentet. Kort sagt vil jeg gerne spørge ind til, hvordan den støtte kommer til udtryk, men også hvordan I opfatter krigen rent ideologisk. Det synes jeg er meget interessant og ganske overset i debatten. For eksempel har Den Nordiske Modstandsbevægelses svenske afdeling besluttet ikke at bakke op om krigen eller modstanden. Men det har I – altså Ukraine. Jeg er udmærket klar over, at I er helt forskellige grupper. Men jeg er meget nysgerrig på, hvordan I ser på Putin, hvilken rolle i mener, krigen spiller, om i bakker op om Nato, og om I anbefaler danskere at drage i kamp."





Svar

Umiddelbart kommer vores støtte ved, at vi har overført et større beløb til AZOV. Det er den bedste måde at sikre, at vores støtte kommer det rigtige sted hen, og ikke bliver spist op af husleje, administration og lønninger til den professionelle godhedsindustri. Her kan vi være sikre på, at vores støtte går direkte til at smide Putin ud af Ukraine.


Vi har ikke et problem med det russiske folk, men med Putin og hans ekspansionistiske politik.


Det er en tragisk krig. Men "rally to the flag" er en meget gammelkendt mekanisme. Uden sammenligning i øvrigt, så fik Mette Frederiksen også et popularitets boost af corona epidemien. Gad vide om det ikke også er selve formålet med Putins krig? Ligesom han lykkedes med det i Tjetjenien, Sydossetien osv.


Ideologisk set tror vi, at det handler om at Putin ikke sidder så sikkert i sadlen længere. Se blandt andet hvordan der har været flere demonstrationer i selve Rusland mod krigen. Hvis man er i tvivl om hvordan nationalister, som ikke er sponsoreret af Putin, har det i Rusland, så se på nyheder som ”NS/WP Nevograd”, ”Schulz-88” og især sagen om Dmitry Borovikov. Nogle af dem er blevet dræbt af Putins politi, andre har fået livstidsdomme mens tredje har fået mellem 7-16 års fængsel. I de ovenstående tilfælde handler det ikke om at der var sympati for Ukraine, men om hvordan nationalister bliver behandlet i Putins regime.

Selv flere af oligarkerne har vendt ham ryggen. Nok ikke så meget af principielle grunde end af monetære, men alligevel. Så, som Napoleon etc. før, så er det bedste man kan have, eksterne fjender. Det giver en masse gode muligheder for at få interne fjender til at knytte sylten. Se også hvordan "Z" lige pludselig er blevet et symbol som russerne nu tager til sig.


Vi tror, at Putin havde forregnet sig, og havde regnet med at han kunne indtage Ukraine på en dag eller to, og effektivt sidde på landet før EU og resten af verden opdagede hvad der var ved at ske. Han havde ikke regnet med at Ukrainerne ville kæmpe fra hus til hus og sælge sine liv så dyrt som muligt, så vi står i noget der minder om et nyt Stalingrad. Hvis de havde rullet om på ryggen, ville det ikke have været et så stor propagandatab. Så kunne man have givet den som "fredsbevarende styrker." Men nu står han i en kattepine. Hvordan trækker han sig tilbage med æren i behold? Så, når det ikke er en mulighed, er logisk set det eneste han kan gøre at fortsætte med sit angreb.

Det er ganske bekymrende at stå i noget der minder om Cubakrisen i 62 igen. De 13 dage er allerede gået. Men hvis man ikke stopper Putin og hans imperialistiske drømme her, hvad bliver så det næste?


Vi støtter, at Ukraine optages i NATO. Letland er i øvrigt et fremragende eksempel på hvordan en nationalistisk stat og NATO kan fungere sammen.


Hvis man har militærerfaring og kan Ukrainsk så kan man nok hjælpe på slagmarken, men hvis man ikke har det, så giver det ikke nogen mening at give den som eventyrlysten lykkeridder, hvor man reelt kommer til at gå i vejen og gøre mere skade end gavn. Derfor hjælper man på andre måder og alt støtte tæller – fra økonomisk til internetbaseret.

Til sidst vil vi gerne dele en af vores minder fra begyndelsen af 2015. Allerede dengang vidste vi, at den vesteuropæiske kultur og værdier står os tættere på, end den russiske gyldne horde.





Slava Ukraini!


Mvh

Danmarks Nationale Front